Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE.
ogsaa kun denne Betegnelse for at sætte den i bestemt
Modsætning til Grafologernes sædvanlige, raa empiriske
Metode. Da de sjælelige Tilstande og Egenskaber ikke
virke direkte paa Skriften, men kun gennem den fysio-
logiske Mekanisme som Mellemled, saa maa det først og
fremmest undersøges, under hvilke fysiologiske — og
muligvis fysiske — Forhold at bestemte Skriftejendommelig-
heder opstaa. Til Besvarelsen af disse Spørgsmaal kræves
Experiment og Iagttagelse. Er dette tilstrækkelig grundigt
undersøgt, saa er dermed givet, at en bestemt Skrift-
ejendommelighed vil optræde, hvergang et bestemt fysio-
logisk Forhold er tilstede. Ud fra vor almindelige fysio-
logiske og psykologiske Viden maa det derefter udledes,
naar et saadant bestemt fysiologisk Forhold kan ventes at
ville indtræffe. Betingelsen derfor behøver ingenlunde at
være en sjælelig Tilstand; ogsaa rent legemlige Tilstande:
Kulde, Varme, Sult, Træthed, Forgiftning, Sygdom,
legemlige Anomalier, kunne i mangfoldige Tilfælde have
den samme Virkning. Paa denne Maade vil man altsaa
faa rede paa alle de Faktorer — ikke blot de sjælelige,
men ogsaa de legemlige — som i sidste Instans betinge
hver enkelt grafisk Ejendommelighed. Og først saa vil
det kunne afgøres, om Grafologien overhovedet er mulig,
om der kan sluttes fra Haandskrift til Karaktertræk.
Ofte vil dette ikke kunne gøres. Hvis nemlig flere
af hinanden uafhængige Omstændigheder, A, B & C,
alle have Indflydelse paa et bestemt grafisk Fænomen,
f. Ex. Bogstavernes Højde, saa vil man i Almindelighed
ikke i en foreliggende Skrivelse kunne se, om A, B & C
hver for sig, parvis eller alle i Forening have været virk-
somme. Kun hvis en enkelt af dem, f. Ex. A, mod-
virker de andre og desuagtet i et bestemt foreliggende
Tilfælde giver sig et tydeligt Udslag i Skriften, saa kan
man naturligvis være sikker paa, at A har været tilstede,
men man kan intet vide om B og C. De kunne mangle,