Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
32 GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. ogsaa kun denne Betegnelse for at sætte den i bestemt Modsætning til Grafologernes sædvanlige, raa empiriske Metode. Da de sjælelige Tilstande og Egenskaber ikke virke direkte paa Skriften, men kun gennem den fysio- logiske Mekanisme som Mellemled, saa maa det først og fremmest undersøges, under hvilke fysiologiske — og muligvis fysiske — Forhold at bestemte Skriftejendommelig- heder opstaa. Til Besvarelsen af disse Spørgsmaal kræves Experiment og Iagttagelse. Er dette tilstrækkelig grundigt undersøgt, saa er dermed givet, at en bestemt Skrift- ejendommelighed vil optræde, hvergang et bestemt fysio- logisk Forhold er tilstede. Ud fra vor almindelige fysio- logiske og psykologiske Viden maa det derefter udledes, naar et saadant bestemt fysiologisk Forhold kan ventes at ville indtræffe. Betingelsen derfor behøver ingenlunde at være en sjælelig Tilstand; ogsaa rent legemlige Tilstande: Kulde, Varme, Sult, Træthed, Forgiftning, Sygdom, legemlige Anomalier, kunne i mangfoldige Tilfælde have den samme Virkning. Paa denne Maade vil man altsaa faa rede paa alle de Faktorer — ikke blot de sjælelige, men ogsaa de legemlige — som i sidste Instans betinge hver enkelt grafisk Ejendommelighed. Og først saa vil det kunne afgøres, om Grafologien overhovedet er mulig, om der kan sluttes fra Haandskrift til Karaktertræk. Ofte vil dette ikke kunne gøres. Hvis nemlig flere af hinanden uafhængige Omstændigheder, A, B & C, alle have Indflydelse paa et bestemt grafisk Fænomen, f. Ex. Bogstavernes Højde, saa vil man i Almindelighed ikke i en foreliggende Skrivelse kunne se, om A, B & C hver for sig, parvis eller alle i Forening have været virk- somme. Kun hvis en enkelt af dem, f. Ex. A, mod- virker de andre og desuagtet i et bestemt foreliggende Tilfælde giver sig et tydeligt Udslag i Skriften, saa kan man naturligvis være sikker paa, at A har været tilstede, men man kan intet vide om B og C. De kunne mangle,