Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

GRAFOLOGIENS HISTORIE OG METODE. 31 hvad ingen nyere Grafolog vil betvivle — maa være kommen til gale Resultater. Naar Folk alligevel vare tilfredse, beviser dette kun, at ingen kender sig selv eller andre saa godt, at han bestemt tør benægte en Karakter- skildrings Rigtighed. Lad os tage et bestemt Exempel. Det kunde tænkes, at en Grafolog gav en indgroet Peber- svend Attest for, at han havde Sans for Huslighed og Familieliv — slige Detailler indlade Grafologerne sig undertiden paa at have en Mening om. Hvor i Verden findes nu. den Pebersvend, som ikke i et svagt Øjeblik har ønsket sig, at han havde et Hjem og en Familje? Altsaa vil vor Pebersvend — naar han hører Grafologens Udtalelser — ikke bestemt turde bestride, at han dog har nogen Sans for huslig Lykke og maaske under andre Forhold kunde være bleven en fortræffelig Familjefader. Og som i dette saaledes i alle andre Tilfælde. Da vi alle ere Mennesker, saa findes der rimeligvis ikke en eneste menneskelig Egenskab, af hvilken der ikke fore- komme i det mindste en lille Antydning hos enhver. Derfor kan en Grafolog næsten altid faa sine Portrætter til at ligne, naar han blot bruger forsigtige Udtryk, und- gaar Superlativer. Men noget stort Værd have disse Por- trætter da ogsaa meget sjældent, og adskillige Ulykker kunne de anrette ved at vække ubegrundet Mistanke. Der er altsaa endnu ikke ført noget som helst Bevis for, at den hidtil foreliggende empiriske Grafologis Paa- stande ere sande. Og da selve den anvendte empiriske Metode er ganske uvidenskabelig, saa er Sandsynligheden for, at man kun i enkelte Tilfælde har havt Held til at ramme det rette. Tilbage bliver saaledes kun den deduk- tive Metode, som Preyer har anvendt — men den vil ogsaa kunne føre til Maalet, naar man gaar rigtigt til Værks. Ren deduktiv er Metoden iøvrigt ikke, da den kræver baade Experiment og Iagttagelse til at skaffe det fornødne Grundlag for Deduktionen tilveje; jeg vælger