Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
40 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. ligt at afgøre. Selv en strængt gennemført Orden vil næppe kræve andet end Regelmæssighed i Skriftens Anord- ning paa Papiret, medens en Overgriben af Bogstaverne fra den ene Linje i den anden ikke er udelukket. Umuligt er det dog ikke, at et meget ordenligt Individ vil kunne producere klar Skrift ogsaa uden at være i Besiddelse af fremragende Aandsevner. De Slutninger, der tør drages af Linjernes indbyrdes Afstand, blive altsaa ogsaa i mange Tilfælde tvivlsomme. Linjernes Retning. Michon saa i Linjernes Retning et Udtryk'for den fremherskende Følelsestilstand. Medens den rette Linje, parallel med Papirets Kanter, betegner normal Sindslige- vægt, skal den opadløbende Retning være et Udslag af varige eller forbigaaende Lysttilstande (lyst Sind, godt Humør, Iver, Begejstring, Glæde), medens den nedad- løbende Retning betegner en varig eller forbigaaende Ulysttilstand (daarligt Humør, nedtrykt Stemning, Sorg, Skuffelse osv.). Er Tilstanden varig, viser den bestemte Linjeretning sig i længere Tid, et helt Brev igennem eller endog i alle Skriftstykker indenfor et givet Tidsrum; er Tilstanden kun forbigaaende, kan den røbe sig ved, at nogle enkelte Linjer i et Brev antage en fra de øvrige afvigende Retning. Preyer, som slutter sig til denne Opfattelse, betegner derfor den opadløbende Linje med Slagordet: Optimisme, den faldende, nedadløbende Linje med Ordet: Pessimisme. Fra Psykofysiologiens Side vil der vanskelig kunne gøres Indsigelse mod Michon’s Paastande, som tværtimod synes at være i god Overensstemmelse med, hvad vi i det hele vide om Følelsernes Indflydelse paa Organismen. Fra det daglige Liv er det bekendt nok, at man under Lysttilstande, Glæde, løftet Stemning osv. føler Trang til