Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER.
ligt at afgøre. Selv en strængt gennemført Orden vil
næppe kræve andet end Regelmæssighed i Skriftens Anord-
ning paa Papiret, medens en Overgriben af Bogstaverne
fra den ene Linje i den anden ikke er udelukket. Umuligt
er det dog ikke, at et meget ordenligt Individ vil kunne
producere klar Skrift ogsaa uden at være i Besiddelse af
fremragende Aandsevner. De Slutninger, der tør drages
af Linjernes indbyrdes Afstand, blive altsaa ogsaa i mange
Tilfælde tvivlsomme.
Linjernes Retning.
Michon saa i Linjernes Retning et Udtryk'for den
fremherskende Følelsestilstand. Medens den rette Linje,
parallel med Papirets Kanter, betegner normal Sindslige-
vægt, skal den opadløbende Retning være et Udslag af
varige eller forbigaaende Lysttilstande (lyst Sind, godt
Humør, Iver, Begejstring, Glæde), medens den nedad-
løbende Retning betegner en varig eller forbigaaende
Ulysttilstand (daarligt Humør, nedtrykt Stemning, Sorg,
Skuffelse osv.). Er Tilstanden varig, viser den bestemte
Linjeretning sig i længere Tid, et helt Brev igennem
eller endog i alle Skriftstykker indenfor et givet Tidsrum;
er Tilstanden kun forbigaaende, kan den røbe sig ved, at
nogle enkelte Linjer i et Brev antage en fra de øvrige
afvigende Retning. Preyer, som slutter sig til denne
Opfattelse, betegner derfor den opadløbende Linje med
Slagordet: Optimisme, den faldende, nedadløbende Linje
med Ordet: Pessimisme.
Fra Psykofysiologiens Side vil der vanskelig kunne
gøres Indsigelse mod Michon’s Paastande, som tværtimod
synes at være i god Overensstemmelse med, hvad vi i
det hele vide om Følelsernes Indflydelse paa Organismen.
Fra det daglige Liv er det bekendt nok, at man under
Lysttilstande, Glæde, løftet Stemning osv. føler Trang til