Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

LINJERNES RETNING. 41 livlig Bevægelse, medens man synker sammen i Sorg og nedtrykt Stemning. Og selv om man ikke nøjagtig kan gøre Rede for, hvorledes den fysiologiske Mekanisme virker, ligger det dog nær at antage, at de nævnte mod- satte Tendenser grafisk ville give sig Udslag i henholdsvis stigende og faldende Linjer. Det er da heller ikke vanske- ligt i Breve at finde Beviser paa Rigtigheden heraf. Fig. 70 (Tav. XI) er et Uddrag af et længere Brev, hvis Autor sædvanlig skriver fuldstændig rette Linjer, parallelle med Papirets Kanter. Brevet begynder med en Be- klagelse af en ubetydelig men ubehagelig Hændelse, disse Linjer ere nedadløbende. Paa de næste halvanden Side ere Linjerne fuldstændig lige; derefter omtales en glædelig Omstændighed, som nærmere udmales, og i hele denne Del af Brevet ere Linjerne opadløbende. Skriftprøven viser to Linjer fra hvert af disse tre Afsnit. Fig, 46 (Tav. VIII) viser stærkt nedadløbende Linjer, medens Autor sædvanlig skriver fuldstændig lige. Prøven er tagen fra et Brev, der kun omhandler en ulykkelig Hændelse, som har virket stærkt deprimerende paa den skrivende; Linjeretningen er helt igennem den samme. Slige Exempler kunne tilvejebringes i næsten ubegrænset Antal. Sagen synes altsaa at have sin Rigtighed. Men fordi Lyst og Ulyst kan være en Aarsag til bestemte Retninger af Linjerne, behøve de ikke at være den eneste Aarsag. For det første er det indlysende, at Enøjethed, Nær- synethed og andre Synsfejl kunne være Aarsag til, at Linjerne ikke ere lige; Individet kan have den redeligste Vilje til at skrive lige, men Synsfejlen medfører, at Ret- ningen ikke kan bedømmes rigtig, saa at Linjerne ikke holdes parallelle med Papirets øverste Kant. I saa Fald vil Forholdet naturligt blive saaledes, at de øverste Linjer helt oppe paa Papiret ere nogenlunde parallelle med Kanten, men jo længere man kommer ned paa Siden, desto større bliver Afvigelsen. Dette finder faktisk ogsaa