Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

42 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Sted hos mange nærsynede Damer, der ikke holde af at bruge Briller. Fig. 71 (Tav. XII) viser et Exempel her- paa. De tre Linjer ere henholdsvis den øverste, midterste og nederste paa en Brevside. I en stor Samling Breve, der strækker sig over et Tidsrum af 21 Aar, genfindes dette Forhold konstant paa hver eneste Side i samtlige Breve. Og den paagældende ser meget mørkt paa Livet, saa at den opadløbende Retning ikke paa nogen Maade kan fortolkes som Udslag af et konstant godt Humør. Hos andre Nærsynede har jeg fundet det samme. Syns- fejl kunne altsaa være en Aarsag til skæve Linjer. Dernæst ser man hyppigt, at Sygdom, Træthed og deprimeret Sindsstemning medfører opadløbende Linjer, ganske i Modstrid med, hvad der ovenfor blev omtalt. Fig- 45 (Tav. VIII) er et Exempel herpaa. Det er skrevet af en sindssyg i dybeste Depression; strax fra Begyndelsen ere Linjerne svagt opadløbende eller opadhvælvede, i Slutningen af Brevet derimod stærkt stigende. I sine exalterede Øjeblikke skriver det samme Individ nogen- lunde lige, se Fig. 72 (Tav. XII); Haandskriften er her en helt anden, hvorom mere senere. Hvor der foreligger en dybere indgribende Lidelse, hvad enten denne er af sjælelig eller legemlig Natur, der viser det grafiske Ud- slag sig altsaa ganske i Modstrid med3 hvad der iagttages under normale Forhold. Nogle Grafologer ville forklare dette ved den Antagelse, at den opadløbende Linje er Tegn paa den syges Haab om snart at blive rask, altsaa i Virkeligheden Udtryk for en Lysttilstand. Ved slige Fortolkningskunster opnaar man naturligvis kun at stikke Blaar i Øjnene paa sig selv og andre; en deprimeret Sindssyg har næppe Rum for noget andet end sin øje- blikkelige Elendighed. Sagen lader sig da ogsaa forklare langt naturligere, som Erlenmeyer har paavist i sit lille Arbejde: »Die Schrift«.