Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER.
Kendetegn paa Diplomater dg Løgnere. Disse Paastande
have naturligvis ingen som helst Værdi. Det blev oven-
for paavist, at den bugtede Linje opstaar derved, at
Haanden hviler i nogen Tid paa Haandroden, saa at
Pennen beskriver et Stykke af en Cirkelbue med dette Punkt
som Centrum. Undersøger man nu i almindelige Skrift-
stykker en Række tilsyneladende ganske lige Linjer, saa
vil man ved Hjælp af en Lineal let opdage, at de næsten
altid ere svagt bugtede, naar de ikke ligefrem ere skrevne
paa linieret Papir. Og dette skyldes sikkert den Om-
stændighed, at man ikke under Skrivningen kan holde
Haand og Arm i stadig Bevægelse, hvilket strængt taget
er nødvendigt for at producere en matematisk nøjagtig
ret Linje. I Virkeligheden hviler man altid et Øjeblik
paa Haanden, medens man skriver nogle faa Bogstaver,
saa glider Haanden videre. De store, iøjnefaldende Bugter
hidrøre kun fra, at man i noget længere Tid har ladet
Haanden ligge fast. Dette sker let, naar man kommer
til at overveje noget, medens man skriver, hvorved Haan-
dens og Armens Bevægelse for et Øjeblik gaar istaa.
Træffer man i et Brev med iøvrigt rette Linjer pludselig
en større Bugt (se f. Ex. Fig. 49, Tav. VIII), saa vil man
ofte af Indholdet kunne se, at den skrivende her har
været i Tvivl om, hvad han skulde skrive. Den bugtede
Linje betyder saaledes næppe andet, end at vedkommende
tænker, medens han skriver, og maaske har nogen Vanske-
lighed ved at finde de rette Ord. Men derfor behøver
han da ikke at pønse paa en Usandhed 1) — saa vilde det
se galt ud, da alle lige Linjer strængt taget ere bugtede.
1) Crépieux-Jamin’s Bemærkninger om l’écriture sinueuse ou ser-
pentine (L’écriture et le caractére, 4. Udg. 1896. S. 250—51)
er et godt Bevis paa, hvor let en mindre nøjeregnende Grafolog
kan vække uberettiget Mistanke til et Menneske.