Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
46 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Kendetegn paa Diplomater dg Løgnere. Disse Paastande have naturligvis ingen som helst Værdi. Det blev oven- for paavist, at den bugtede Linje opstaar derved, at Haanden hviler i nogen Tid paa Haandroden, saa at Pennen beskriver et Stykke af en Cirkelbue med dette Punkt som Centrum. Undersøger man nu i almindelige Skrift- stykker en Række tilsyneladende ganske lige Linjer, saa vil man ved Hjælp af en Lineal let opdage, at de næsten altid ere svagt bugtede, naar de ikke ligefrem ere skrevne paa linieret Papir. Og dette skyldes sikkert den Om- stændighed, at man ikke under Skrivningen kan holde Haand og Arm i stadig Bevægelse, hvilket strængt taget er nødvendigt for at producere en matematisk nøjagtig ret Linje. I Virkeligheden hviler man altid et Øjeblik paa Haanden, medens man skriver nogle faa Bogstaver, saa glider Haanden videre. De store, iøjnefaldende Bugter hidrøre kun fra, at man i noget længere Tid har ladet Haanden ligge fast. Dette sker let, naar man kommer til at overveje noget, medens man skriver, hvorved Haan- dens og Armens Bevægelse for et Øjeblik gaar istaa. Træffer man i et Brev med iøvrigt rette Linjer pludselig en større Bugt (se f. Ex. Fig. 49, Tav. VIII), saa vil man ofte af Indholdet kunne se, at den skrivende her har været i Tvivl om, hvad han skulde skrive. Den bugtede Linje betyder saaledes næppe andet, end at vedkommende tænker, medens han skriver, og maaske har nogen Vanske- lighed ved at finde de rette Ord. Men derfor behøver han da ikke at pønse paa en Usandhed 1) — saa vilde det se galt ud, da alle lige Linjer strængt taget ere bugtede. 1) Crépieux-Jamin’s Bemærkninger om l’écriture sinueuse ou ser- pentine (L’écriture et le caractére, 4. Udg. 1896. S. 250—51) er et godt Bevis paa, hvor let en mindre nøjeregnende Grafolog kan vække uberettiget Mistanke til et Menneske.