Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

LINJERNES RETNING. 45 den kan ganske sikkert ogsaa være Tegn paa en løftet Stemning. At skelne mellem disse to Aarsager kan ofte være vanskeligt. Optræder Fænomenet rent forbigaaende, i nogle enkelte Linjer i et Brev, saa kan der næppe være Tvivl om, at man har at gøre med en Lystaffekt; dette vil da ogsaa i Almindelighed bekræftes ved Brevets Ind- hold. Viser den opadløbende Linje sig derimod konstant Maaneder og Aar igennem i alle Skriftstykker — hvilket ikke er ukendt — saa foreligger der utvivlsomt en Syg- domstilstand, ti saa længe holder ingen Affekt. Hvis Fænomenet endelig kun dukker op nu og da et enkelt Brev igennem, saa bliver en Bestemmelse af Aarsagen rimeligvis rent Gætteri, hvis man ikke har særlige Holde- punkter. Om den konkave, nedadbuede Linje (Fig. 48 & 87) véd man intet. Den forekommer kun sjældent. Experi- mentalt kan den frembringes ved at lægge Papiret tem- melig langt ud til højre, medens Underarmen støttes mod Bordkanten. For saa vidt som den altsaa rimeligvis kommer i Stand ved en Understøtning af Armen, synes den nærmest at tyde paa Sygelighed. Tilbage have vi endnu de bugtede, bølgeformede Linjer. Grafologerne fortolke disse som Tegn paa diplo- matisk Snildhed eller Løgnagtighed. Noget som helst Bevis for Rigtigheden heraf er der ikke ført. Rimeligvis er Tydningen kun begrundet paa den ganske utilstedelige Induktionsgisning: Talleyrand var en stor Diplomat, Talleyrand skrev bugtede Linjer (Fig. 52, Tav. IX), alt- saa ere bugtede Linjer Tegn paa diplomatisk Begavelse — eller Løgnagtighed; det er nærmest en Smagssag, hvad man vil foretrække at kalde det. Muligvis er det ogsaa kun en rent sindsforvirret Analogislutning, der ligger til Grund: Slanger, Diplomater og Løgnhalse bugte sig gennem Livet, altsaa maa slangebugtede Linjer være