Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

54 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. blive større. Dette grafiske Udslag af de stheniske Affekter beror ligefrem paa en Naturlov; Undtagelser ere utænke- lige. De gengivne Skriftprøver vise flere Exempler i denne Retning. Fig. 4 er skreven i heftig Vrede; ved- kommendes normale Skrift er vist Fig. 3. Fig. 5 er normal Skrift, Fig. 6 den samme Persons Skrift under en behersket Forbitrelse. Fig. 45 skrev en sindssyg under et Anfald af Depression, Fig. 72 i en efterfølgende exal- teret Stemning. Ogsaa Fig. 70 (Tav. XI) er et godt Exempel i denne Retning. Bogstavernes Størrelse ses her at variere med Linjernes Retning. I de synkende Linjer, der udtrykke Depression (jvf. S. 41) ere Bog- staverne mindst, størst derimod i de stigende Linjer, der betegne en løftet Stemning. 4°. Crépieux-Jamin har først paavist, at mange Men- nesker skrive større i Varmen end i Kulden. Denne Iagttagelse er utvivlsomt rigtig, naturligvis under Forud- sætning af, at alle andre Omstændigheder, der have Ind- flydelse paa Skrifthøjden, ere konstante. Som Exempel kan tjene Fig. 73, 74 & 75; den første viser Bogstavernes Størrelse i alle mine skriftlige Udarbejdelser om Vinteren, de to sidste ere typiske for Skriften om Sommeren. 5°. Høje, legemligt store Mennesker skrive ofte større Bogstaver end smaa Personer. Denne iøvrigt noget tvivlsomme Regel indskrænkes dog meget derved, at Bog- stavstørrelsen hos Damer ofte er en Modesag. I vore Mødres og Bedstemødres Tid skrev Damerne gennem- gaaende en lille Skrift, nu ere store Bogstaver moderne. Slige Vilkaarligheder umuliggøre selvfølgelig alle grafolo- giske Bestemmelser, og da det vil være saa godt som umuligt at se paa en Haandskrift, om Bogstavstørrelsen er naturlig eller kunstig, saa er her en meget farlig Fald- grube for Grafologen. Om vi hermed have udtømt alle de Omstændigheder, der have Indflydelse paa Skrifthøjden, er ikke godt at