Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES STØRRELSE. 53 ninger. Forinden dette kan paavises, maa vi først under- søge de mere tilfældige Omstændigheder, der paavirke Bogstavhøjden. i°. Børn og udannede Mennesker skrive som oftest en stor Skrift. For Børns Vedkommende er dette lige- frem begrundet ved, at de lære, at Bogstaverne skulle udfylde Afstanden mellem de dobbelte Linjer i Skrive- bogerne. Men denne Afstand er ikke ganske vilkaarlig valgt. Meget smaa og fine Bevægelser kræve selvfølgelig et større Herredømme over Musklerne end store og grove. Derfor maa Børn nødvendigvis begynde med at skrive Bogstaverne store; først naar de ere øvede, kunne de efterhaanden gaa over til mindre Skrift. At de store Bevægelser ere naturligst for de mindre øvede, ses bedst paa de udannede, voxne Menneskers Skrift. Skønt der ikke er foreskrevet noget Maal for den, er den næsten altid stor (Fig. 13, Tav. II); det gaar lettest. Skriver et udannet Menneske undtagelsesvis meget smaat, fordi Papirets Format fordrer det, saa bliver Skriften ogsaa saa. meget siettere (Fig. 12). Ved Forsøg kan man meget let overbevise sig om, at mangelfuld Øvelse medfører store Bevægelser; man behøver kun at tage en Blyant mellem Tænderne og skrive med Hovedet (Fig. 76). Endnu mere slaaende bliver Forsøget, hvis man tager Blyanten mellem Tæerne; Skriften bliver desto større, jo mere træt man bliver af den uvante Anstrængelse. Paa denne Maade er Fig. 77 (Tav. XII) fremkommen. 20. Hos dannede Mennesker er Skriftens Størrelse meget ofte afhængig af Papirets Format, jvfr. S. 38 (Fig. 43 & 44). 30. Alle de Affekter, der ere ledsagede af stærke uvilkaarlige Bevægelser, altsaa især Glæde og Vrede, maa nødvendigvis have Indflydelse paa Skriftens Størrelse. Bevægelsestrangen maa ogsaa under Skrivningen have Luft, og den faar det derved, at alle Skrivebevægelserne