Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

5 6 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. er hurtigst i sine Bevægelser, ogsaa skriver den største Haandskrift. Bestemte Erfaringer tale virkelig herfor. For at paavise dette ville vi tænke os, at to Men- nesker sætte sig til at skrive omkap, idet de prøve, hvem af dem der kan skrive mest d. v. s. de fleste Bogstaver i i Minut. De anstille en hel Række Forsøg, idet de snart gør Skriften meget stor, snart meget lille. Hvis nu den ene af de to Personer er hurtigere i sine Bevæ- gelser end den anden, saa maa man vente, at han ogsaa kan skrive de fleste Bogstaver i Minutet, fordi han med den større Hastighed i Bevægelserne i en bestemt Tid maa kunne gennemløbe en længere Vej end den anden. Dette viser sig dog ikke at slaa til. Saalænge Skriften er meget stor, har den hurtigste ubetinget Overtaget, han skriver mange flere Bogstaver end den langsomme. Men gøres Skriften nu mindre, saa begynder den langsomme at vinde ind paa den hurtige; de skrive naturligvis begge med lille Skrift flere Bogstaver i Minutet end med stor Skrift, men den langsomme vinder mere. Hvis endelig Skriften gøres meget lille, saa kan den langsomme endog skrive flere Bogstaver pr. Minut end den hurtige. Fig. 78 (Tav. XIII) viser Resultaterne af saadanne sammenlignende Skriveforsøg mellem to Mennesker; Tallene i () angive, hvor mange Bogstaver pr. Minut hver af dem kan skrive med de forskellige Skriftstørrelser. Hvorledes gaar det nu til, at den langsomme med lille Skrift kan skrive flere Bogstaver end den hurtige? Det beror ligefrem paa, at den Hastighed, hvormed Pennen bevæger sig under Skrivningen er yderst for- skellig i de forskellige Dele af et Bogstav. Ved Forsøg, som . man har anstillet med Edison’s elektriske Pen1), men som det vilde blive for vidtløftig at gøre Rede for her, *) Se Binet: Revue générale sur la graphologie. L’année psycho- logique IV.