Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
BOGSTAVERNES STØRRELSE. 57 har man fundet, at Hastigheden under Skrivningen er størst i alle de lige Streger, Op- og Nedstreger, medens den er meget nær Nul i alle Krumninger. Følgen heraf er, at den, der er hurtig i sine Bevægelser, slet ikke op- naar nogen Fordel deraf, saafremt han gør Bogstavhøjden meget lille. Derved blive nemlig de lige Linjer, Op- og Nedstregerne, kun smaa, saa at han slet ikke kan naa at sætte Fart paa. Hans Tilbøjelighed til hastige Bevægelser vil tværtimod blive ham til Skade, idet han stadig maa passe paa, at Pennen ikke løber for langt, og denne Paa- passenhed kræver Anstrængelse. Resultatet maa altsaa blive netop det, som Skriveforsøgene have vist os: ved stor Skrift vil den, der er hurtigst i sine Bevægelser, ube- tinget skrive de fleste Bogstaver pr. Minut, men den lille Skrift kan blive ham saa anstrængende, at han ofte vil blive overfløjet af den langsommere. Nu er Sagen klar. Ethvert Menneske, der skriver meget, vil selvfølgelig til daglig Brug altid benytte den Skrift, der falder ham naturligst, d. v. s. som for ham er mindst anstrængende, og hvormed han kan udrette mest. Den langsomme, sindige vil følgelig skrive en lille Skrift, medens den hurtige, livlige, nødvendigvis maa skrive for- holdsvis større Bogstaver. I Skrifthøjden skulde man alt- saa efter denne Betragtning have et Udtryk for Individets Reaktionshastighed, hvilket er et fundamentalt psyko- fysiologisk Forhold af største Betydning for Individets Karakter. Men nu kan det ikke bestrides, at der ogsaa er meget, der taler for Grafologernes sædvanlige Opfat- telse af Bogstavhøjden. Der gives jo virkelig Mennesker, som i sin ydre Optræden lægger en ikke ringe Fornemhed og Værdighed for Dagen, hvis Bevægelser ere langsomme, afmaalte og højtidelige. Yderst mærkeligt vilde det være, om slige Menneskers Maade at føre sig paa ikke prægede sig i deres Skrift ved store, iøjnefaldende og afmaalte Bogstaver. I Modsætning hertil vilde saa en forholdsvis