Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BOGSTAVERNES STØRRELSE. 57
har man fundet, at Hastigheden under Skrivningen er
størst i alle de lige Streger, Op- og Nedstreger, medens
den er meget nær Nul i alle Krumninger. Følgen heraf
er, at den, der er hurtig i sine Bevægelser, slet ikke op-
naar nogen Fordel deraf, saafremt han gør Bogstavhøjden
meget lille. Derved blive nemlig de lige Linjer, Op- og
Nedstregerne, kun smaa, saa at han slet ikke kan naa at
sætte Fart paa. Hans Tilbøjelighed til hastige Bevægelser
vil tværtimod blive ham til Skade, idet han stadig maa
passe paa, at Pennen ikke løber for langt, og denne Paa-
passenhed kræver Anstrængelse. Resultatet maa altsaa
blive netop det, som Skriveforsøgene have vist os: ved
stor Skrift vil den, der er hurtigst i sine Bevægelser, ube-
tinget skrive de fleste Bogstaver pr. Minut, men den lille
Skrift kan blive ham saa anstrængende, at han ofte vil
blive overfløjet af den langsommere.
Nu er Sagen klar. Ethvert Menneske, der skriver
meget, vil selvfølgelig til daglig Brug altid benytte den
Skrift, der falder ham naturligst, d. v. s. som for ham er
mindst anstrængende, og hvormed han kan udrette mest.
Den langsomme, sindige vil følgelig skrive en lille Skrift,
medens den hurtige, livlige, nødvendigvis maa skrive for-
holdsvis større Bogstaver. I Skrifthøjden skulde man alt-
saa efter denne Betragtning have et Udtryk for Individets
Reaktionshastighed, hvilket er et fundamentalt psyko-
fysiologisk Forhold af største Betydning for Individets
Karakter. Men nu kan det ikke bestrides, at der ogsaa
er meget, der taler for Grafologernes sædvanlige Opfat-
telse af Bogstavhøjden. Der gives jo virkelig Mennesker,
som i sin ydre Optræden lægger en ikke ringe Fornemhed
og Værdighed for Dagen, hvis Bevægelser ere langsomme,
afmaalte og højtidelige. Yderst mærkeligt vilde det være,
om slige Menneskers Maade at føre sig paa ikke prægede
sig i deres Skrift ved store, iøjnefaldende og afmaalte
Bogstaver. I Modsætning hertil vilde saa en forholdsvis