Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

58 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. lille Skrift tyde paa, at den paagældende manglede en saadan Grandezza i sit Væsen. Det bliver med andre Ord højst sandsynligt, at Skrifthøjden ikke blot er Udtryk for Reaktionshastigheden men ogsaa for Individets Selvfølelse, Fornemhed og Værdighed i Optræden. Her- ved bliver Sagen naturligvis stærkt kompliceret, saa at det ingenlunde altid vil være muligt at udrede Betyd- ningen. Lettest bliver man færdig med den lille Skrift, fordi de Egenskaber, der udtrykke sig i den, ikke ere i Mod- strid med hinanden. En vis Langsomhed- og Sindighed vil sikkert altid karakterisere de Personer, som skrive meget smaat; de forhaste sig ikke. Saa kan det iøvrigt være meget forskelligartede Mennesker: store men be- skedne Videnskabsmænd, gerrige eller ganske ubetydelige Personer; det fælles for dem er kun den ringe Reaktions- hastighed. I Overensstemmelse hermed ser man under- tiden, at Folks Skrift bliver mindre med Aarene, efter- haanden som den ungdommelige Livlighed taber sig, jvf. Fig. 35, hvor der mellem de to øverste og to nederste Linjer ligger et Tidsrum af 40 Aar. Almindeligt gælder denne Regel naturligvis ikke, da der er saa mange andre Aarsager (daarligt Syn etc.), der kan medføre en større Skrift i den høje Alder. — Ved den store Skrift kommer Vanskelighederne særlig frem, fordi denne kan være Ud- tryk for to hinanden omtrent modsatte Ejendommelig- heder: enten Hurtighed, Livlighed i Bevægelserne eller en Selvfølelse, der ytrer sig ved et værdigt, afmaalt. Væsen. I begge Tilfælde skulde man faa stor Skrift, men mærkeligt vilde det dog være, om to saa mod- stridende Ejendommeligheder ikke røbede sig i andet end Bogstavstørrelsen. Den fornemme Skrift, der langsomt og afmaalt fæstes paa Papiret, maa ved sin Regelmæssighed og Ensartethed bære Præg af denne Oprindelse, medens den, der kun skriver høje Bogstaver for at skaffe sin Be-