Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES STØRRELSE. 6l ningen. En til alle Tider konstant Bogstavhøjde tyder derfor paa, at Individet stadig befinder sig i en vis Lige- vægtstilstand, ikke lader sig rive hen af sine Følelser medens den meget uregelmæssige Skrift Fig. 56 (Tav. IX) og Fig. 88 (Tav. XIV) røber Nervøsitet, Lunefuldhed, en stadig Vexlen i Følelseslivet. Og da Betingelsen for en sejg, vedholdende Energi, som ikke let op- giver en engang fattet Plan, ^yæsenlig er den, at Indi- videt stadig omfatter Sagen med Interesse, saa vil en konstant Bogstavhøjde ogsaa i Almindelighed være Tegn paa en udholdende Energi, saaledes f. Ex. Bismarck (Fig. 29, Tav. V) og Edison (Fig. 42, Tav. VII). Folk, hvis Skrift har meget variabel Højde, kunne vel ogsaa være energiske, men sædvanlig mere stødvis; de kunne i hvert Fald gerne tabe Interessen, hvis Maalet ikke hurtig naas. Vi have endnu at tage Hensyn til de særlige Ord- former, som kunne fremkomme ved en vis regelmæssig Variation i Bogstavhøjden, nemlig de bredt udløbende, de spidst udløbende og de traadformede, hvor Ordets Slut- ning er helt ulæselig (Fig. 28, Tav. V.) Grafologerne tillægge disse særlig Betydning. De bredt udløbende Ord skulle, ligesom hos Barnet, betegne Aabenhed, Naivitet, Trang til at være tydelig. I adskillige Tilfælde er denne Forklaring næppe at forkaste. Naar man i en meget flygtig Skrift som Fig. 27, hvor Ordene delvis ere ulæse- lige, ser Bogstaverne voxe henimod Slutningen, kan det næppe forstaas paa anden Maade, end at den skrivende vel har Hastværk, men dog ønsker, at det skrevne ikke skal misforstaas. Bliver derimod hele Slutningen af Ordet ulæselig, som i Fig. 28, saa have Grafologerne vistnok Ret i den Antagelse, at Vedkommende er ganske ligeglad, enten man forstaar ham eller ej — ofte ønsker han ikke engang, at hans Mening træder for tydeligt frem. De spidst udløbende Ord (Fig. 54, Tav. IX) skulle tyde paa