Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
62 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Klogskab, klog Tilbageholdenhed. Denne Fortolkning er vunden ved Modsætning til de bredt udløbende Ord. Da disse betegne Naivitet, uklog Aabenhed, saa maa de spidst udløbende betyde klog Tavshed. En saadan Slutning er næppe tilladelig, og Resultatet stemmer da heller ikke med Erfaringen. I Fig. 54 betyde de spidse Ord næppe andet, end at Haandskriften, som aabenbart er lavet1), slet ikke passer for Individet. Af Modehensyn er Skriften gjort stor, men da det tager for lang Tid at male disse store Bogstaver, saa synke de i hvert eneste Ord ned til en mere rimelig Højde. Nogen særlig Klogskab ser jeg ikke deri; det vilde være klogere slet ikke at gøre Kunster med Haandskriften. Bogstavernes relative Størrelse. Om Betyd- ningen af Majusklernes Forhold til Minuskierne og Bog- stavhøjdens Forhold til Bredden véd man endnu intet. Grafologerne have vel opstillet forskellige Paastande, men de mere besindige, som f. Ex. Preyer, har forkastet dem som ubevislige. Kun den meget knebne og sammen- trængte Skrift (Fig. 59, Tav. X) maa naturligt opfattes som Tegn paa økonomisk Sans, medens den ødsle skriver vidt og spredt (Fig. 8 Tav. II). Bogstavernes Hældning. I Bogstavernes større eller mindre Hældning mod Linjen saa Michon et Tegn paa den Betydning, som Følelseslivet har for Individet, saaledes at de stærkt hæl- dende Bogstaver ere karakteristiske for de egenlige Følelses- mennesker, medens en mere stejl Skrift betegner Kulde og Reservation. Denne Betragtning blev sat i System af Schwiedland, som konstruerede et Grafometer, ved hvis 1) De ejendommelige Trykforhold, som findes i denne Skrift, ville blive nærmere belyste i Afsnittet: Grund- og Haarstreger.