Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES HÆLDNING. 63 Hjælp man ligefrem skulde kunne bestemme Individets »Følsomhed«, idet man maaler den Vinkel, som Bogsta- vernes Grundstreger danne med Linjeretningen. Hele denne Lære er almindelig antagen af Grafologerne, om end naturligvis de forsigtigere af dem tage Afstand fra Schwiedland’s kvantitative Bestemmelser. Ogsaa Preyer slutter sig til den almindelige Opfattelse og anfører især som Bevis for dens Rigtighed, at han gentagne Gange har havt Lejlighed til at iagttage, hvorledes Skriften i Aarenes Løb bliver stejlere, efterhaanden som det paagæl- dende Menneske lærer at lægge en Dæmper paa og be- herske sine Følelser. Hvad enten Sagen nu har sin Rigtighed eller ej, er det yderst mærkeligt, at Preyer uden Forbehold har kunnet gaa ind derpaa, da han selv ved Forsøg har konstateret, at man ved en Drejning af Papiret kan give Bogstaverne en hvilken som helst større eller mindre Hældning. Dette udelukker naturligvis ikke, at psykiske Faktorer kunne være medvirkende og afgørende for, hvilken Hældning Bogstaverne ville faa i det enkelte Menneskes Skrift. Ti det er ubestrideligt, at Bogstavernes Hældning for de fleste Mennesker er en konstant Størrelse, der end ikke i Aarenes Løb varierer meget. Deraf følger altsaa, at de fleste Mennesker altid lægge Papiret foran sig paa en ganske bestemt, tilvant Maade, naar de skulle til at skrive. Og Grunden til, at ét Menneske foretrækker én Stilling af Papiret — og dermed en bestemt Bogstavhældning — medens et andet Menneske foretrækker en anden Stilling, vil sandsynligvis være at søge i psykiske Forhold. Men for at komme til en Forstaaelse af de sjælelige Ejen- dommeligheder, som vel i sidste Instans ere afgørende for Hældningen, vil det være naturligst at begynde med at undersøge, hvorledes Papirets Beliggenhed influerer paa Bogstavernes Hældning. Er man paa det rene med det, saa vil man lettere kunne danne sig et Skøn om, hvad