Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

64 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER, der kan bringe et Menneske til at foretrække den ene Stilling af Papiret fremfor den anden. Naar et Menneske paa normal Maade holder Pennen mellem Tommel-, Lang- og Pegefinger, saa kan han, uden i mindste Maade at forandre Haandens Stilling paa Papiret, trække Bogstavernes Grundstreger i forskellige Retninger. Uden særlig Anstrængelse vil man kunne føre Pennen i enhver Retning indenfor to Ydergrænser, der falde om- trent 30 Grader paa hver Side af Legemets Symmetriplan. Fig. 82 viser dette; den vinkelbøjede Linje skal betegne Papirets Rand; Pilen er den Linje, hvorefter Legemets Symmetriplan skærer Papiret; de tre Bogstaver ere skrevne, uden at Haandens Stilling i mindste Maade forandredes. Men selv om det saaledes er muligt, at Pennen kan føres i forskellige Retninger, er det hyppigste dog, at den bevæger sig i en Linje, der meget nær er parallel med Legemets Symmetriplan. Ofte har jeg iagttaget Folk under Skrivningen og maalt den Vinkel, som Bogstavernes Grundstreger dannede med Legemets Symmetriplan, og kun i sjældne Tilfælde har Vinklen overskredet en halv Snes Grader. Vi ville derfor foreløbig gaa ud fra som det almindeligste, at et paa normal Maade skrivende Men- neske lader Bogstavernes Hovedretning være parallel med Legemets Symmetriplan.1) Ud fra denne Forudsætning er det nu let at forstaa, at Bogstavernes Hældning mod Skriftlinjens Retning ganske vil være afhængig af, hvor- ledes man lægger Papiret foran sig. Lægges Papiret saa- ledes som i Fig. 83, saa at dets ene Kant er parallel med Legemets Symmetriplan (Pilen), saa maa Skriften blive lodret (Hældningsvinklen h = 90°). Saaledes skrive Børn, der have lært Stejlskrift; de lægge med beundringsværdig Akkuratesse Papiret symmetrisk foran sig og føre Pennen De andre Tilfælde ville blive behandlede i Afsnittet: Grund- og Haarstreger.