Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

66 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. og denne Vinkel har overalt vist sig at være omtrent konstant, hvorimod Hældningen mod den stadig skiftende Linjeretning er variabel. Fig. 87 er et ret godt Exempel af denne Art; Skriftprøven er taget fra et Brev og ikke med Kunst forfærdiget som Fig. 86. Tværs over Skriften er lagt en Række Linjer i Grundstregernes Retning; disse Linjer blive parallelle og danne derfor overalt samme Vinkel med Papirets øverste Kant, hvorved Hældningen er bestemt. Figuren viser altsaa, at Hældningen virkelig er konstant, tiltrods for Linjernes Krumning. Det samme har jeg som sagt fundet i en Mængde andre Skriftstykker, og heraf fremgaar da, at den ovenfor givne Forklaring af, hvorledes Bogstavernes Hældning fremkommer, maa være rigtig. Desuden ses heraf, at man, som nævnt allerede S. 20—21, altid bør maale Bogstavernes Hældning mod Papirets øverste Kant, fordi den da vil være konstant, selv om Linjerne ere krumme. Vi tør altsaa gaa ud fra, at det væsenlig er den Maade, paa hvilken et Menneske lægger Papiret foran sig, der bestemmer hans Bogstavers Hældning (jvf. dog det følgende Afsnit om Grund- og Haarstreger). Deraf følger ligefrem, at der ikke er nogen anden Ejendommelighed ved Skriften, som saa let vilkaarlig kan forandres. Ti enhver anden vilkaarlig Forandring af Skriften, f. Ex. i Bogstavernes Størrelse, kræver en stadig Opmærksomhed paa Sagen, for at man ikke skal falde tilbage til det mere tilvante og naturlige. Men dette er ganske overflødigt ved Hældningen; har man blot givet Papiret en vis Stil- ling og lader det ligge i den, saa kommer Hældningen af sig selv. Og i hvor høj Grad Skriftens Udseende derved forandres, viser Fig. 83—85. Spørgsmaalet er nu blot, hvilke Omstændigheder der kan bevæge et Menneske til at foretrække den ene eller den anden Stilling af Papiret og dermed altsaa en bestemt Skrifthældning.