Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES HÆLDNING. 67 Naar man forsøger paa at skrive stejlt eller bagover liggende, vil man let opdage, at Haandens Stilling i disse Tilfælde hæmmer Skrivebevægelserne. Haanden maa nemlig ligge i Linjens Retning, saaledes at Bevægelserne stadig gaa ind mod den; derved lægges der en stærk Dæmper paa Bevægelsernes Frihed og Hurtighed. Ved den hæl- dende Skrift derimod ligger Haanden under Skriftlinjen, Bevægelserne føres udad, bort fra Haanden og blive der- ved friere og hurtigere. Disse Iagttagelser forklare utvun- gent den historiske Kendsgerning, at det først er i det 18. og 19. Aarhundrede, at hældende Skrift er bleven almindelig. Saalænge man mere tegnede end skrev sine Bogstaver, saa var Stejlskrift naturlig, fordi Skriften der- ved blev mere ensartet og pyntelig. Men efterhaanden som der blev mere skriftligt Arbejde at udføre, og Tiden blev kostbarere, maatte hældende Skrift blive en Nødven- dighed. Den modsatte Udvikling ses nu og da i vore Dage. Folk, som skrive af Naturen en meget flygtig og stærkt hældende Skrift, lægge sig ofte efter Stejlskrift, fordi de derved opnaa en »smukkere« Forretningshaand- skrift. Vist er det, at der næppe kan findes nogen anden kunstig Forandring af Skriften, som kan tilegnes med saa ringe Ulejlighed og som lægger en saa kraftig Dæmper paa Tilbøjelighed til Jaskeri. At endelig Stejlskrift, som ren Modesag, har begyndt at vinde Indpas især blandt Damer i den nyeste Tid, bør heller ikke glemmes. Der er altsaa en Del ydre Omstændigheder, Mode, Forretningshensyn o. 1., der kan have Indflydelse paa Skriftens Hældning. Men disse Omstændigheder kunne umulig i alle Tilfælde være tilstrækkelige til at forklare, hvorfor et Menneske foretrækker en bestemt Stilling af Papiret fremfor alle andre. Den væsenligste Aarsag maa utvivlsomt være den større eller mindre Frihed, som Skrivebevægelserne faa i de forskellige Stillinger. Ethvert Individ vælger derfor instinktmæssig den, der er mest i 5*