Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

68 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Overensstemmelse med hans Natur. Den tilbageholdne, reserverede, der nærer Sky for at give sine Følelser til- kende og derfor stadig er paa sin Post overfor uvilkaar- lige Følelsesytringer, vil naturligt foretrække en stejl eller endog bagover liggende Skrift, fordi denne kun kan til- vejebringes under en vis Hæmning af Bevægelserne, hvor- ved Individet er sikret mod stærke Udslag af tilfældige Sindsbevægelser. Det egenlige Følelsesmenneske derimod, som stadig er i en eller anden Stemning og tildels lader sig beherske af den, maa ogsaa under Skrivningen lade sine Følelser »faa Luft«; han vil derfor foretrække den frie, uhæmmede Bevægelse, som medfører en stærkt hældende Skrift. Denne Deduktion, der først er fremsat af Preyer, fører altsaa netop til den af Grafologerne rent erfarings- mæssig fundne Fortolkning af Skrifthældningen. Og sik- kert er det ogsaa, at man næppe nogensinde vil finde en stærkt hældende Skrift, der danner en Vinkel paa 20—30 0 med Papirets øverste Kant, hos andre end Stemnings- mennesker. Den stejle Skrift er derimod noget vanske- ligere at fortolke, fordi den, som vi have set, kan komme i Stand af forskellige Grunde. Noget Kendemærke, hvor- ved man kan sondre en naturlig stejl, »reserveret« Skrift fra en kunstig tilvant Stejlskrift, har jeg ikke været i Stand til at finde. Hidtil have vi forudsat, at Hældningen er tilnærmel- sesvis den samme for alle Bogstaver i en Skrivelse; dette er utvivlsomt ogsaa det hyppigst forekommende. Men man finder undertiden Haandskrifter, hvori Hældningen varierer saa at sige fra Bogstav til Bogstav, saa at man indenfor samme Ord kan finde stærkt hældende, stejle og bagover liggende Skrifttegn, f. Ex. Fig. 56 (Tav. IX) og Fig. 88 (Tav. XIV). Dette Fænomen fortolke Grafolo- gerne saaledes, at Individet skal være ret lidenskabelig anlagt, men af en eller anden Grund, ofte af Stolthed, ikke vil vedgaa sine Følelser. Forklaringen synes ikke