Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES FULDSTÆNDIGHED. 69 ganske at kunne forkastes. Er der en vis Tilbøjelighed til at lade sig rive med af sine Følelser, men samtidig en Sky for at lade disse ytre sig for tydeligt, saa ville disse to Faktorer i Forening let føre til en som Helhed hæl- dende Skrift, i hvilken Bevægelsen stødvis hæmmes, hvilket saa røber sig i enkelte stejle Bogstaver. Bogstavernes Fuldstændighed. Den fuldstændige Skrift er den kalligrafiske Norm, Skønskriften. Hvor denne optræder som Haandskrift, har man sikkert Ret til, i Overensstemmelse med Grafo- logernes almindelige Opfattelse, at betragte den som Tegn paa Ubetydelighed, en Mangel paa selvstændig og ud- præget Karakter; Individet kan ikke emancipere sig fra det skolemæssig tillærte og paatrykke Skriften sit indivi- duelle Præg. En saadan Skrift finder man da ogsaa hyp- pigst hos Damer (Fig. 89) og Handelsmænd (Fig. 90); iøvrigt heller ikke saa sjældent hos Officerer (Fig. 63, Tav. X). Herved maa dog erindres, at Folk, som have mange Forretnings- eller Embedsskrivelser at udfærdige, ofte hertil benytte Skønskrift, medens de have en anden Skrift i mere fortrolig Korrespondance. Af den officielle Skrift kan naturligvis ikke drages andre Slutninger end netop den, at den skrivende er Led i et Maskineri og følgelig, saalænge han virker i den Egenskab, ikke en selvstændig Personlighed. Vil man have noget at vide om Karakteren, maa man altsaa sikre sig den »private« Haandskrift. — Som fuldstændig maa ogsaa den Skrift betragtes, der ikke er egenlig Skønskrift, men kun et mislykket Forsøg derpaa, idet den skrivende mangler den fornødne Færdighed i at skrive. En saadan Skrift vil, som tidligere udviklet (S. 9—10), kunne betragtes som Tegn paa mangelfuld Dannelse, for saa vidt som Skrive- færdighed med rette i vor Tid kan forlanges af et dannet-