Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER.
Menneske. Af større Betydning er det dog, at man maa
være yderst varsom i sine Slutninger, naar man har med
en Skrift af denne Art at gøre, fordi mangfoldige Skrift-
ejendommeligheder, som i den dannede Mands flydende
Haandskrift have en bestemt Betydning, i den udannedes
barnlige Haandskrift kunne hidrøre udelukkende fra den
mangelfulde Færdighed i Skrivning. Dette er blevet paa-
vist paa saa mange Punkter i det fbregaaende, at vi ikke
behøve at opholde os videre derved.
I Modsætning til Skønskriften eller de mer eller
mindre mislykkede Forsøg paa Skønskrift staar den flydende,
simplificerede Haandskrift, der altid er delvis ufuldstændig,
fordi den skrivende kun bevarer Bogstavernes Grundform,
men iøvrigt afkorter dem saaledes, at de blive nemmere
og hurtigere at skrive. Al Skrift af denne Art, uanset
om den fjærner sig meget eller lidt fra de kalligrafiske
Normer, vil for det første, fordi den røber Skrivefærdig-
hed, være et Tegn paa Dannelse, men dernæst ogsaa paa
en selvstændig Karakter, der har frigjort sig fra de skole-
mæssige Forskrifter. Her maa man nu vogte sig for for-
skellige Misforstaaelser og Overdrivelser. En »selvstændig«
Karakter maa naturligvis ikke tages ensbetydende med en
»fast« Karakter, saa at en flydende Haandskrift altid skulde
være Tegn paa et Menneske, der véd, hvad han vil, og
med Energi forfølger sit Maal. Dette er saa lidt som
muligt Tilfældet. Pjankeri og fuldstændig Holdningsløshed
kan lige saa godt som Fasthed og Urokkelighed give sig
Udslag i en flydende Skrift; at Karakteren er selvstændig
vil her kun sige, at den har et saa stærkt Særpræg, at
den ikke kan blive staaende ved det tillærte, men former
Bogstaverne i Overensstemmelse med sine Ejendommelig-
heder. Dernæst maa man naturligvis ikke maale Karak-
terens Særpræg ved Skriftens Afvigelser fra de kalligrafiske
Normer, saa at den ulæselige Skrift skulde være Tegn
paa den mest udprægede Karakter. Det kan sikkert ikke