Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
70 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Menneske. Af større Betydning er det dog, at man maa være yderst varsom i sine Slutninger, naar man har med en Skrift af denne Art at gøre, fordi mangfoldige Skrift- ejendommeligheder, som i den dannede Mands flydende Haandskrift have en bestemt Betydning, i den udannedes barnlige Haandskrift kunne hidrøre udelukkende fra den mangelfulde Færdighed i Skrivning. Dette er blevet paa- vist paa saa mange Punkter i det fbregaaende, at vi ikke behøve at opholde os videre derved. I Modsætning til Skønskriften eller de mer eller mindre mislykkede Forsøg paa Skønskrift staar den flydende, simplificerede Haandskrift, der altid er delvis ufuldstændig, fordi den skrivende kun bevarer Bogstavernes Grundform, men iøvrigt afkorter dem saaledes, at de blive nemmere og hurtigere at skrive. Al Skrift af denne Art, uanset om den fjærner sig meget eller lidt fra de kalligrafiske Normer, vil for det første, fordi den røber Skrivefærdig- hed, være et Tegn paa Dannelse, men dernæst ogsaa paa en selvstændig Karakter, der har frigjort sig fra de skole- mæssige Forskrifter. Her maa man nu vogte sig for for- skellige Misforstaaelser og Overdrivelser. En »selvstændig« Karakter maa naturligvis ikke tages ensbetydende med en »fast« Karakter, saa at en flydende Haandskrift altid skulde være Tegn paa et Menneske, der véd, hvad han vil, og med Energi forfølger sit Maal. Dette er saa lidt som muligt Tilfældet. Pjankeri og fuldstændig Holdningsløshed kan lige saa godt som Fasthed og Urokkelighed give sig Udslag i en flydende Skrift; at Karakteren er selvstændig vil her kun sige, at den har et saa stærkt Særpræg, at den ikke kan blive staaende ved det tillærte, men former Bogstaverne i Overensstemmelse med sine Ejendommelig- heder. Dernæst maa man naturligvis ikke maale Karak- terens Særpræg ved Skriftens Afvigelser fra de kalligrafiske Normer, saa at den ulæselige Skrift skulde være Tegn paa den mest udprægede Karakter. Det kan sikkert ikke