Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES FULDSTÆNDIGHED. 71 afgøres, hvem der er den ejendommeligste Karakter: den Mand, der har skrevet den fine, pyntelige, næsten kalli- grafiske Skrift i Fig. 58, eller Autor til det fast ulæselige Kradseri i Fig. 38, men vist er det, at de to Mænd ere lige saa forskellige som deres Haandskrifter. Ved visse Bogstaver findes der Smaatræk, som det koster meget ringe Tid og Ulejlighed at anbringe, men som bidrage meget til Skriftens Læselighed, idet de for- hindre Forvexling med lignende Bogstaver, f. Ex. Stregen gennem t og over 0, Prikken over i, forskellige Akcenter i udenlandske Sprog. Disse Tødler maa derfor ikke gerne udelades, og selv i stærkt simplificeret Skrift ser man dem da ogsaa ofte anbragt med stor Omhu, jvf. f. Ex. Fig. 28 (Tav. V). Hvor dette er Tilfældet, tør man slutte til Akkuratesse og Ordenssans hos den skrivende, især hvis Skriften iøvrigt har et ordenligt Udseende. Ere Tødlerne tilmed anbragte med ængstelig Nøjagtighed stadig paa samme Maade, saa røbe de en pedantisk Natur, der let fortaber sig i Smaating. Hvis derimod disse Prikker og Smaastreger ganske mangle, eller kun forekomme und- tagelsesvis, ligesom tilfældig henkastede, saa har man sikkert at gøre med en uordenlig, stundesløs Person, der ikke giver sig den fornødne Tid til sit Arbejde, og man vil sjældent i Brevet lede forgæves efter andre Tegn paa Uorden og Overfladiskhed, som kunne bekræfte denne Iagttagelse. Endnu en anden Art af meget karakteristiske Ufuld- stændigheder er tidligere berørt (S. 22), nemlig de pludse- lige Afbrydelser i Bogstaverne, enten i deres Grundstreger eller i Haarstregerne, se Fig. 64 og 65 (Tav. X). Hvor- fra disse Afbrydelser hidrøre, er endnu ikke opklaret, men der kan vel næppe være Tvivl om, at Preyer har Ret i den Antagelse, at de skyldes en pludselig Forstyrrelse af Muskelinnervationen, saa at Pennen forlader Papiret paa en kortere Strækning. Dette kan naturligvis let ske i