Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1899
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BOGSTAVERNES GRUND- OG HAARSTREGER. 7 3
er afhængig af Metaltykkelsen, som kun varierer lidt i de
forskellige Penne. Men der gives Penne, som ere meget
tykke i Spidsen, fordi Metallet er drevet op til en halvkugle-
formet Udhvælvning (saakaldte Kuglespids-Penne), og disse
skrive derfor altid meget fede Haarstreger. Fig. 91
(Tav. XIV) illustrerer disse Forhold. De tre øverste
Linjer ere skrevne med Penne, der kun variere i Hen-
seende til Blødhed og Finhed; de have derfor meget for-
skellig Kraft i Grundstregerne, medens Haarstregerne
omtrent ere éns. Nederste Linje er derimod skrevet med
en grov Kuglespidspen; den har derfor kraftige Grund-
streger og fede Haarstreger. Det fremgaar heraf, at Pennen
alene kan medføre Forskelle saavel i Grund- som Haar-
stregernes absolutte Bredde og dermed ogsaä i deres ind-
byrdes Forhold. Disse Størrelser kunne altsaa kun være
konstante for samme Individ, saalænge han skriver med
den samme Art Penne. Men paa den anden Side maa
det indrømmes, at disse Forskelle kun ere smaa; de fire
Skriftlinjer Fig. 91 vise tydelig nok, at Skriftens Karakter
som Helhed ikke forandres, skønt disse Linjer ere skrevne
med de mest forskelligartede Penne, jeg har kunnet op-
drive i Handelen.
Foruden Pennen er der imidlertid ogsaa andre, fysiske
og fysiologiske Forhold, som have en væsenlig Indflydelse
paa Trykket i Skriften, nemlig Haandens Stilling og
Penneholderens Retning. Disse Størrelser kunne variere
uafhængigt af hinanden, og vi maa derfor betragte dem
nærmere hver for sig. — Hvad nu for det første Haand-
stillingen atigaar, saa kan den antage mange forskellige
Former, af hvilke dog tre kunne betragtes som Hoved-
stillinger, medens de øvrige kun ere Overgangsformer
mellem disse. Tager man som Udgangspunkt den normale
Haandstilling med let krummede Fingre (Fig. 92, Tav. XV),
som er den, der indøves ved Skriveundervisningen, saa
kan der afviges fra den i to forskellige Retninger. Enten