Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

Forfatter: Alfr. Lehmann

År: 1899

Forlag: J. Frimodts Forlag

Sted: København

Sider: 95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
BOGSTAVERNES GRUND- OG HAARSTREGER. 7 3 er afhængig af Metaltykkelsen, som kun varierer lidt i de forskellige Penne. Men der gives Penne, som ere meget tykke i Spidsen, fordi Metallet er drevet op til en halvkugle- formet Udhvælvning (saakaldte Kuglespids-Penne), og disse skrive derfor altid meget fede Haarstreger. Fig. 91 (Tav. XIV) illustrerer disse Forhold. De tre øverste Linjer ere skrevne med Penne, der kun variere i Hen- seende til Blødhed og Finhed; de have derfor meget for- skellig Kraft i Grundstregerne, medens Haarstregerne omtrent ere éns. Nederste Linje er derimod skrevet med en grov Kuglespidspen; den har derfor kraftige Grund- streger og fede Haarstreger. Det fremgaar heraf, at Pennen alene kan medføre Forskelle saavel i Grund- som Haar- stregernes absolutte Bredde og dermed ogsaä i deres ind- byrdes Forhold. Disse Størrelser kunne altsaa kun være konstante for samme Individ, saalænge han skriver med den samme Art Penne. Men paa den anden Side maa det indrømmes, at disse Forskelle kun ere smaa; de fire Skriftlinjer Fig. 91 vise tydelig nok, at Skriftens Karakter som Helhed ikke forandres, skønt disse Linjer ere skrevne med de mest forskelligartede Penne, jeg har kunnet op- drive i Handelen. Foruden Pennen er der imidlertid ogsaa andre, fysiske og fysiologiske Forhold, som have en væsenlig Indflydelse paa Trykket i Skriften, nemlig Haandens Stilling og Penneholderens Retning. Disse Størrelser kunne variere uafhængigt af hinanden, og vi maa derfor betragte dem nærmere hver for sig. — Hvad nu for det første Haand- stillingen atigaar, saa kan den antage mange forskellige Former, af hvilke dog tre kunne betragtes som Hoved- stillinger, medens de øvrige kun ere Overgangsformer mellem disse. Tager man som Udgangspunkt den normale Haandstilling med let krummede Fingre (Fig. 92, Tav. XV), som er den, der indøves ved Skriveundervisningen, saa kan der afviges fra den i to forskellige Retninger. Enten