Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

BOGSTAVERNES GRUND- OG HAARSTREGER. 77 Begynde vi nu med Haandstillingerne, saa synes det for Øjeblikket ikke muligt at afgøre, hvad der betinger Valget mellem den normale og en mer eller mindre for- kortet Stilling. Saa vidt jeg kan skønne, er .Haandens anatomiske Bygning nærmest afgørende i den Henseende; i hvert Fald har jeg set Børn allerede paa et meget tidligt Stadium af Skriveundervisningen foretrække den forkortede Stilling trods alle Lærerens Formaninger og Rettelser. Kun i den Stilling kunde de nogenlunde faa Herredømme over Pennen, og dette taler da nærmest for, at det ikke er sjælelige men legemlige Forhold, der bestemme Valget. Hvorledes det nu egenlig forholder sig hermed, maa vi lade staa hen; det væsenlige er, at disse to Stil- linger — i Modsætning til den strakte — muliggør et Tryk i Skriften. Men fordi Trykket kan komme i Stand, derfor er det ikke givet, at det ogsaa frembringes. Om Skriften bliver spinkel eller kraftig, er endnu ganske uafgjort, og der er blandt alle de omtalte fysiske og fysiologiske Faktorer ikke en eneste, der er afgørende i den Henseende. En blød og grov Pen giver vel, som ovenfor paavist, en noget kraftigere Skrift end en haard og fin Pen, men det Individ, som intet Tryk lægger i Skriften, vil aldrig præstere kraftig Skrift, om Pennen end er aldrig saa blød. Autor til Fig. 32 (Tav. V) vil sikkert ikke med nogen som helst Slags Pen kunne frem- bringe en naturlig Haandskrift med Tryk som f. Ex. Fig. 33. Her have vi altsaa at gøre med et Forhold, der utvivl- somt er psykisk begrundet. Dets Betydning har Preyer udledt paa følgende Maade. Et stærkt Tryk i Grundstregerne kan kun komme i Stand ved kraftige Muskelbevægelser. Men kraftige Muskelkontraktioner forudsætte igen, at de centrale In- nervationer, d. v. s. de fra Hjærnen til Musklerne ud- gaaende Impulser, have en betydelig Styrke. Nu er der imidlertid aldeles ingen Nødvendighed for at anvende