Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

76 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. under Pennens Bevægelse indad mod Haanden. Hvis’ altsaa Penneskaftets Retning er normal, saa kommer Trykket til at gaa i Retningen ovenfra nedad paa Papiret (se Nr. i, 4 og 7); er Penneskaftets Retning mod højre, kommer Trykket til at gaa fra venstre mod højre (Nr. 2, 5 og tildels 8). Er endelig Penneskaftets Retning mod Legemets Midte, kommer Trykket til at ligge i Retningen: foroven tilhøjre —- forneden tilvenstre (Nr. 3, 6 og 9). Men des- uden ses det, at en anden Ejendommelighed ved Trykket hidrører fra Haandstillingerne. Medens nemlig den normale og den forkortede Haandstilling kan give en bestemt For- skel paa Grund- og Haarstreger (se Fig. 95, Nr. 1—6), saa frembringer den strakte Haandstilling kun dejget Skrift (Nr. 7—9). Skriften kan blive fed, som i Nr. 7 og 9, eller den kan blive tynd som i Nr. 8, men nogen frem- trædende Forskel paa Grund- og Haarstreger findes ikke i nogen af disse Skriftformer. Der opstaar kun et tilsyne- ladende Tryk derved, at hinanden nærliggende Streger løbe sammen, fordi en stor Mængde Blæk smøres ud over Papiret, hvilket naturligt hidrører fra Pennens ringe Vinkel med Papiret (se Fig. 94). Vi have nu rede paa de fysiske og fysiologiske For- hold, der ere de nærmeste Aarsager til de forskellige Tryk i Skriften. Vi saa for det første, at Pennens Be- skaffenhed er afgørende for, om Skriften skal blive tynd eller fed. Dernæst blev det paavist, at Haandens Stilling er meget væsenlig, fordi den strakte Stilling medfører en dejget Skrift uden Tryk, medens de to andre Stillinger i hvert Fald gør et udpræget Tryk muligt. Endelig viste det sig, at Trykkets Beliggenhed især var bestemt ved Penneholderens Retning. Det ligger nu nær at under- søge, hvad der kan bevæge et Individ til at foretrække en bestemt Haandstilling og Retning af Pennen fremfor enhver anden; vi ville derved komme til en Forstaaelse af disse Forholds grafologiske Betydning.