Om undersøiske Tunneller i Danmark

8 Sejlskibe, kan man regne, at mindst 1500 ere Dampskibe. Sommermaanederne 1909 opviste enkelte Dage en Forbifart af over 100 Fartøjer. Paa den anden Side transporteredes der med Færgerne mere end 200 000 Tons Gods over Storsi rømmen ved Masnedø i Aaret 1908/9 og hen ved 266 000 Rejsende. Antallet af Jernbanevogne nævnes ikke i Lovforslaget; men husker man paa, at en stor Del Godsvogne gaar tomme over, saa turde man vel sikkert formode, at der pr. overført Jernbanevogn gennem- snitlig kun transporteres 4 Tons eller 20 Rejsende. Med andre M A + U x r AT A , , . ,200 000 , 266 000 Ord, Antallet af Vogne om Aaret bliver »alt ,---------—— 4 20 — 63 300. Det vil sige, at der ved Detroit transporteredes over 11%' Gange saa mange Jernbanevogne som ved Masnedø. Af ovenstaaende Tal fremgaaer, at Skibsfarten i Forhold til Jernbanetrafiken spiller en ulige større Rolle ved Masnedø end ved Detroit; thi Forholdet mellem vognenes Antal er ved Masnedø medens det ved Detroit kun er Skibenes Antal og Jernbane- 11400 _ , 1 Ca’ 63 300 °’18 eUei 5,5" 28000 _ nn.ii 1 735 753 Ca’ °’04 el ei 25' Altsaa er Forholdet næsten 5 Gange saa stort ved Masnedø. Ikke desto mindre vil Statsbanerne ikke liøre Tale om en Tunnel, men kun om en lav Bro med Svingbro i Midten. At en saadan Løsning ikke kan tilfredsstille nogen af Parterne, er indlysende, og det var at ønske, at man snart kom paa andre Tanker og drog Lære af Amerikanerne og deres brillante Detroit-Tunnel. En 'runnel ved Masnedø er den eneste rationelle Forbin- delse, og den vil især blive absolut nødvendig, naar engang Femern-Ruten aabnes. Forinden vi gaa over til at omtale de øvrige Steder i Dan- mark, hvor Tunneler ere ønskelige, ville vi gaa lidt nærmere ind paa deres Konstruktion. Man kan dele dem i to Hovedarter. Nemlig saadanne, der ligge dybere end Havbunden, og som vi ville kalde dybtliggende Tunneler (Side 9), og saadanne, der ligge i eller paa selve Havbunden, og som vi ville kalde Bundtunneler (Side 13).