Om undersøiske Tunneller i Danmark

Forfatter: J.O. S.

År: 1915

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 624.19 L. Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000157

Pris 40 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
9 Dybtliggende Tunneler. Dybtliggende, undersøiske Tunneler udføres, saafremt de bores igennem haardt Materiale, saasom Stenarter eller Kalk, paa lignende Maade som igennem Bjerge, og støder man paa Vandaarer, saa maa man enten holde dem fri for Vand ved Pumpning eller — hvis dette ikke er tilstrækkeligt — ved, efter- haanden som man trænger frem, at opføre vandtætte Skille- vægge, foran hvilke der trykkes Luft ind med saa stort et Tryk, at Vandet ikke kan trænge ind. Befinder Vandet i /Varerne sig imidlertid under en saa stor Trykhøjde, at Tryk- ket bliver over 3 Atmosfærer, saa begynde Vanskelighederne med at finde Arbejdere, der kunne taale at arbejde i et saadant Tryk, at blive overordentlig store. Det er følgelig en stor Risiko at bore en undersøisk Tunnel i større Dybder under Havfladen end 30 m. Ved mange Bjergtunneler har man haft at kæmpe med Vandet. Men dér er Sagen ikke saa slem, navnlig ikke, naar man giver Tunnelen Stigning ind i Bjerget. Vandet kan da tilnød løbe ud af sig selv, og nogen større Ulykke kan ikke godt finde Sted. Men fra en undersøisk Tunnel kan Vandet ikke løbe ud af sig selv, og kan man ikke hamle op med det, enten ved Pumpning eller med et udholdeligt Lufttryk, saa er det næsten umuligt at gennemføre Foretagendet*). Af forud- gaaende Boringer at slutte sig til, om man støder paa Vandaarer eller stærkt vandførende Lag, er vanskeligt, fordi Boringerne maa foretages paa Havet, hvor man ikke kan se, om Vandet sprudler frem. Man har derfor været nødt li I forud for Ud- førelsen af forskellige Tunneler, f. Eks. Mersey Tunnelen, først af bore en mindre Stik-Tunnel, der ikke er større, end at en Mand lige netop kan staa oprejst i den. Ved en saadan Frem- gangsmaade sikrer man sig mod at bortkaste flere Penge end just dem, der ere nødvendige for at bore Stik-Tunnelen, og man opnaar, hvis den gennemføres uden Uheld, en til Vished græn- sende Sandsynlighed for, at den paatænkte store Tunnel ikke vil støde paa uoverkommelige Vandaarer. Stiktunnelen anvendes til Drænage saavel under Bygnin- gen af den egentlige Tunnel som ogsaa senere. For at for- *) Der findes ganske vist en Frysemethode, som løser Opgaven, men den er overordentlig dyr.