Om undersøiske Tunneller i Danmark
Forfatter: J.O. S.
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 624.19 L. Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000157
Pris 40 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Dybtliggende Tunneler.
Dybtliggende, undersøiske Tunneler udføres, saafremt de
bores igennem haardt Materiale, saasom Stenarter eller Kalk,
paa lignende Maade som igennem Bjerge, og støder man paa
Vandaarer, saa maa man enten holde dem fri for Vand ved
Pumpning eller — hvis dette ikke er tilstrækkeligt — ved, efter-
haanden som man trænger frem, at opføre vandtætte Skille-
vægge, foran hvilke der trykkes Luft ind med saa stort et
Tryk, at Vandet ikke kan trænge ind. Befinder Vandet i
/Varerne sig imidlertid under en saa stor Trykhøjde, at Tryk-
ket bliver over 3 Atmosfærer, saa begynde Vanskelighederne
med at finde Arbejdere, der kunne taale at arbejde i et saadant
Tryk, at blive overordentlig store.
Det er følgelig en stor Risiko at bore en undersøisk Tunnel
i større Dybder under Havfladen end 30 m.
Ved mange Bjergtunneler har man haft at kæmpe med
Vandet. Men dér er Sagen ikke saa slem, navnlig ikke, naar
man giver Tunnelen Stigning ind i Bjerget. Vandet kan da
tilnød løbe ud af sig selv, og nogen større Ulykke kan ikke
godt finde Sted. Men fra en undersøisk Tunnel kan Vandet
ikke løbe ud af sig selv, og kan man ikke hamle op med det,
enten ved Pumpning eller med et udholdeligt Lufttryk, saa er
det næsten umuligt at gennemføre Foretagendet*). Af forud-
gaaende Boringer at slutte sig til, om man støder paa Vandaarer
eller stærkt vandførende Lag, er vanskeligt, fordi Boringerne
maa foretages paa Havet, hvor man ikke kan se, om Vandet
sprudler frem. Man har derfor været nødt li I forud for Ud-
førelsen af forskellige Tunneler, f. Eks. Mersey Tunnelen, først
af bore en mindre Stik-Tunnel, der ikke er større, end at en
Mand lige netop kan staa oprejst i den. Ved en saadan Frem-
gangsmaade sikrer man sig mod at bortkaste flere Penge end
just dem, der ere nødvendige for at bore Stik-Tunnelen, og man
opnaar, hvis den gennemføres uden Uheld, en til Vished græn-
sende Sandsynlighed for, at den paatænkte store Tunnel ikke
vil støde paa uoverkommelige Vandaarer.
Stiktunnelen anvendes til Drænage saavel under Bygnin-
gen af den egentlige Tunnel som ogsaa senere. For at for-
*) Der findes ganske vist en Frysemethode, som løser Opgaven, men den
er overordentlig dyr.