Om undersøiske Tunneller i Danmark

23 Tid en Masse Automobiler kunne passere, saa kan der ikke være stor Vanskelighed ved at bruge Tunnelerne til Gennemfart baade for Jernbaner og for Automobiler. Men naturligvis maa Signal- systemet være særlig godt og specielt indrettet til dette Formaal, ligesom det ogsaa maa være muligt hurtigt at fjerne et Auto- mobil, som af en eller anden Grund bliver siddende fast inde i Tunnelen. For de Læsere, som absolut vil have, at en undersøisk Tun- nel skal forrente sig, er følgende Rentabilitetsberegning af Mas- nedøtunnelen opstillet. Ifølge Lovforslaget af 9. Marts 1910 om en Jernbanebro ved Masnedø, befordredes der i 1908—09: 265,700 Rejsende med Masnedø-Færgerne og 205,232 Tons Gods - — Hvis nu Tunnelen f. Eks. paabegyndes i 1916 og det varer 4 Aar at bygge den færdig, saa vil der altsaa fra 1909 til 1920 være hengaaet 11 Aar. Trafikken var paa denne Rute i de 11 Aar før 1909 vokset 75 pCt. for Rejsendes Vedkommende og 150 pCt. for Godsets Vedkommende. Regner man, at Trafikken i Tidsrummet 1909 til 1920 vil vokse i samme Grad, saa vil Aaret 1920 (ved Tunnelens Aabning) aar ligt opvise en Persontrafik af 465,000 Rejsende og en Godstrafik af 515,000 Tons. En Tunnel vil koste 12 Millioner Kroner. Ifølge Lovfor- slaget af 1910 vil Statsbanerne imidlertid spare nye Dampfærger og nye Færgelejer samt frigøre de forhaandenværende Damp- færger og nogle Lokomotiver, hvilken Besparelse anslaas til 2% Millioner Kr. Omkostningerne ved den nuværende Færge- drift andrager ca. 360,000 Kr. om Aaret og vil i Aaret 1920 sikkert vokse til 450,000 Kr., medens Udgifterne til Vedlige- holdelse og Drift af Tunnelen højst ville beløbe sig til 50,000 Kr. om Aaret.