Om undersøiske Tunneller i Danmark

Forfatter: J.O. S.

År: 1915

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 624.19 L. Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000157

Pris 40 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
25 Hul, især ikke, hvis det fører dem ned under Vandet. De fore- trække en Bro, hvorfra der haves fri Udsigt og frisk Luft. Og dette er meget forstaaeligt. De have ogsaa en dæmpet Følelse af, at der kan »ske noget« i Tunnelen, hvorimod de trygt køre over en Bro. At en vel udført Tunnel er mange Gange sikkrere end en Bro, skal vi nedenfor bevise. Og hvad har det iøvrigt at sige at køre gennem en 4 Kilometer lang Tunnel. I Udlandet vrim- ler det jo ligefrem med Tunneler af denne og af meget større Længder. Naar Farten gennem Tunnelen bliver den samme som den, hvormed vore Eksprestog gennemføres, nemlig ca. 60 Kilometer pr. Time, saa vil hele Turen vare 4 å 5 Minutter, og naar Tun- nelen er bygget efter alle Kunstens Regler og med let Adgang til hyppig Inspektion, saa er en Tunnel ligesaa sikker som et- hvert Stykke Frilandsbane. Desværre kan man ikke med samme Ret sige dette om en Jernbanebro, især da det uheldige Element — Svingbroen — ifølge Forholdenes Natur er og maa være en integrerende Be- standdel af samme. Thi at bygge Broen saa høj, at alle Far- tøjer og Sejlskibe, som frekventerer dette Farvand, kunne sejle uhindret under den, vil gøre den betydelig dyrere. Brigger og Skonnerter behøver mindst 32 m Lysmaal over Vandet, ja enkelte meget store Lystyachter saagar over 40 m. Og at bygge den halvt højt op er det rene »makeshift« og tilfredsstiller hverken den ene eller den anden. Skal der bygges en Bro, saa kan kun en lavtliggende med ca. 20 Fods fri Højde tages alvorligt under Overvejelse. Helt afset fra Beskadigelser, som opstaa ved, at større Far- tøjer tørne imod Broen og saaledes kunne foraarsage Drifts- forstyrrelser, hvad Kommandør Hammer træffende gør op- mærksom paa i »Berlingske Tidende«, saa kan der indtræffe Omstændigheder, der afstedkomme de frygteligste Ulykker. Svingbroen skal drejes med elektriske Motorer. Her er straks et usikkert Element. Man tænke sig, at Svingbroen staar i sin »Normalstilling« — det er altsaa, hvad Kommandør Hammer med Rette insisterer paa, den Stilling, som lader Broen aaben for Sejlads — og just skal drejes ind for et Jernbanetog. Hvis nu det elektriske Maskineri nægter at funktionere, saa kan, selv om Signalerne