Om undersøiske Tunneller i Danmark

26 vise Stop, disse sidste lades uænsede af Lokomotivføreren, og Katastrofen bliver næsten uundgaaelig. Men med saadanne Eventualiteter inaa man regne. Lokomotivføreren kan være beskænket; han kan være ædru, men have set fejl, det kan være taaget og diset, saa at Signalerne er vanskelige at skelne, den automatiske Forbindelse mellem Svingbroen og Signalerne, som gør det umuligt at vise fri Fart for Toget, før Svingbroen er helt lukket, kunne komme i Uorden, saa at de vedbliver at vise fri Fart, selv om Broen svinges tilbage i sin Normalstilling. Kort sagt, man kan tænke sig saa mange Betingelser op- fyldte for en Katastrofes Mulighed, som ikke er tænkelige, hvis der ingen Svingbro fandtes, at Chancerne for Uheld og Ulykker tiltager i en betænkelig Grad. Og det er jo dog ikke Meningen, at Toget, for at kunne bremse i Tide, skal krybe af Sted hen over Broen med samme Sneglehastighed, som karakteriserer Farten over Broen mellem Sjælland og Masnedø og over Limfjorden ved Aalborg. Toget bør kunne køre med fuld Fart over Broen, hvis der da skal være Tale om at opnaa en klækkelig Tidsbesparelse i Sammenligning med Færgedriften. Lad være, at der anbringes Reserve-Maskineri (og dette er i ethvert Tilfælde aldeles nødvendigt); men selv da er Kata- strofer mulige. Maskineri er Maskineri. Det kan faa Nykker just der, hvor der ingen Reserve er; det kan gaa i Stykker; det kan løbe varmt; eller den elektriske Strøm kan af en eller anden Grund udeblive; der kan opstaa Kortslutninger osv. osv. En Tunnel er fra Begyndelsen til Enden fri for alskens Maskineri; højst kan der blive Tale om et Pumpeværk; men saa meget Vand kan der fra Tog til Tog aldrig samle sig i Tunnelens dybeste Sted, at der ikke bliver Tid til at forhindre Ulykker. Denne en Tunnels Enkelthed vejer svært til i Vægtskaalen ligeoverfor en Bro med Svingbro. Jo mindre man behøver at forlade sig paa Funktionærernes Paalidelighed, Paapasselighed og Intelligens, desto større Sik- kerhed opnaar man.