Om undersøiske Tunneller i Danmark

Forfatter: J.O. S.

År: 1915

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 624.19 L. Gl. Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000157

Pris 40 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
27 Men ikke alene Svingbroen kan blive skæbnesvanger. Nej, hele den øvrige Del af Broen er ikke farefri. Man maa huske paa, hvormange Broer der er styrtet sammen mellem Aar og Dag i alle mulige Kulturlande lige op til den nyeste Tid. I Tiaaret 1878—1887 styrtede ialt 251 Gitterbroer sammen i Amerika. Alle disse Ulykker kunde, ifølge Ingeniør Ch. F. Stowell, have været undgaaede, hvis man havde konstrueret, bygget, eller ledet Driften omhyggeligere. Ikke faa Jernbanebro-Ulykker skyldes den Omstændighed, at Toget af en eller anden Grund (f. Eks. Brud paa Vogn- aksler) kommer ud af Sporet og vælter henimod Gitterdragerne, aksler) kommer ud af Sporet og vælter henimod Gitterdragerne. Det er paavist, at en amerikansk Gitterbro styrtede ned, fordi Lokomotivet slyngede en Ko henimod Siden af Broen. Man tør være spændt paa at se den Ko eller jydske Stud — den være sig nok saa fed —, som kan give Anledning til, at en Tunnel styrter sammen, hvis den overhovedet hitter paa at spadsere ind i det mørke Tunnel-Hul. Det er næsten rørende at observere Publikums blinde Tro paa Bro-Fagmænds Ufejlbarlighed i deres Beregninger. Og dog styrter den ene Bro ned efter den anden, selv om de er kon- struerede af Verdens berømteste Ingeniører paa dette Omraade. Bagefter læser man saa i de tekniske Tidsskrifter, at den og den Professor har regnet ud, al der var begaaet store Fejl. Ja! »Hinterher ist klug reden«. Men hvad hjælper Bereg- ningerne til, naar man først finder Fejlene, efter at Ulykken er sket. Broen over Birs ved Monchenstein styrtede ned i 1891; fordi den var for svag beregnet, og den var endda konstrueret og bygget af det verdenskjendte Firma G. Eiffel & Co. i Paris. Den store Buhrbro ved Hohenstiburg styrtede ned, fordi Pillerne underskylledes ved Højvande. Man tænke sig, at Strømmen i Storstrømmen virkelig, som nævnt i Lovforslaget, kan opnaa en Hastighed af 8 Fod (det er ca. 21/2' m) i Sekundet, saa har man jo med Strømforhold at gøre aldeles som paa Rhinen og dens Bifloder. En saadan Strøm kan afstedkomme aldeles uforudsete Til- stande, og den trodser enhver Beregning med Hensyn til Fun- deringerne, især da de 3 Dæmninger, den ene ved Kysten af