Om undersøiske Tunneller i Danmark

30 En Tunnel er skummel; man skal nedad i det dybe og sorte Hul og op igen. Dette tilligemed en Smule Røgulempe er dens eneste Fejl. »Voila tout«. Flere vil man vanskeligt kunne finde, og den kan be- kjæmpes ved Anvendelse af elektrisk Drift. Broen derimod med den uundværlige Svingbro er Usikker- heden selv og Ophavet til Misfornøjelser og Forbandelser uden Ende fra de Søfarendes Side. Vælger man en Tunnel, saa falder Smaaskippernes og Redernes Opposition med ét Slag til Jorden. Det er et stort Spørgsmaal, hvis Broen bliver bygget, og Skipperne efterhaan- den vænner sig til at finde sig i Ondet, om Sagen dermed er færdig. Man tænke sig, at et Par større Skibe i Løbet af kort Tid enten strande paa de nærliggende Grunde eller slaaes i Stykker mod Bropillerne. Vil da Forsikringsselskaberne ikke straks sagsøge Staten, som, hvis den ikke kan paavise, at Broen er uden Skyld, vil blive dømt til at betale. Og kan overhovedet Loven lukke en Laas for den Slags Spørgsmaal én Gang for alle? Hvis ikke, saa kan det blive en dyr Historie for Staten, helt afset fra den Erstatning til de For- ulykkedes Efterlevende, som Staten (i ethvert Tilfælde moralsk) er forpligtet til at betale. c i> L Efter at have forudskikke! ovenstaaende Betragtninger, turde det være formaalstjenligt at gaa lidt nærmere ind paa en Tunnels Konstruktion og Pris. Dette er saa meget mere ønskeligt, som Trafikministeren med let Haand gaar hen over Tunnelen, saa at man næsten kunde fristes til at tro, at der ikke er arbejdet med den fornødne Grundighed i denne Henseende. Hvis Kridtet egner sig til Anlæg af en Tunnel, uden at man støder paa Vanskeligheder i Form af vandførende Lag eller Aarer, saa er en Bekostning af ca. 3000 Kroner pr. løbende Meter sikkert ikke for lavt regnet. Lægges Tunnelen under Storstrømmen — hvor der er ca. 14 m dybt Vand, hvorefter følger et ca. 12 m tykt Sand- og Lerlag, saa at man ialt skal mindst 26 m ned under daglig