Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

97 Kant over den andens og nitte en Række Nagler (rivet) gjennem dem, som vist i Fig. 11,10; Pladerne ere da samlede ved Overlægning med enkelt Nitning (single riveted lap joint). Skal Samlingen være stærk, benyttes to eller tre Rækker Nagler, dobbelt eller treradet Nitning (double or treble riveting), som vist i Fig. 18 og 19. En anden Samlingsmaade, som hyppig benyttes, f. Ex. paa en Kjedels Endebunde og Yderskal, er Samling med Stødskinne (butt joint); Pladernes Kanter støde da tæt sammen, Pladestykker anbringes over Stødet og samles til Pladerne med gjennemgaaende Nagler (Fig. 13, 20 og 21). Huller lokkes (punch) eller bores (drill). Naglerne ere af Jærn eller Staal. De have et svagt konisk Hoved, Fladhoved (pan head, se Fig. XIV, 32 a). Naar Samlingen skal nittes, varmes Naglen, den indsættes i Pladehullerne, og et Hoved (bat) dannes paa dens anden Ende. Dette Hoved kan være halvkugleformet: Knaphoved (snap point, se Fig. II, 11), kegledannet: Spidshoved (boiler point, se Fig. XIV, 32 b) eller forsænket i den ene Plade med et svagt hvælvet Hoved, under- sænket Hoved (countersunk rivet head, se Fig. 11,12 og XIV, 32 d). Enkelte Steder benyttes Tapskruer (tap screw), hvis firkantede Hoved afmejsles, naar Skruen er paa Plads (Fig. 32 e). Naglerne stilles enten i Kjæde (chain riveting), som vist i Fig. II, 17, eller Zigzag (zigzag riveting), som fremstillet i Fig. 18, 19, 20 og 21. Naar Naglerne ere bievne kolde, holde de Pladerne sammen med forøget Kraft paa Grund af deres Sammentrækning. Skal Samlingen være tæt, stemmes (caulk) Plader og Nagler langs Kanterne og Omkred- sen med en Stemmer (caulking tool). Samlingerne skulle i Reglen enten være stærke, f. Ex. paa Kraner, Jærnbroer o. 1., eller tætte, f. Ex. paa Vandtanke o. 1., eller baade stærke og tætte, f. Ex. paa Kjedler. Herefter afpasses Naglernes Diameter, Nagledelingen (pitch) og Naglerækkernes Antal. 120. Ved Valget af Materialet ti] én Maskindel er der forskjel- lige Hensyn at lage. Materialet bør først og fremmest kunne taale de Kraftpaavirkninger, Maskindelen er udsat for under normale Forhold. Det bør desforuden besidde saa meget Overskud af Styrke, at det ikke giver efter, naar særlige, men forudselige Tilfælde indtræffe. Paa den anden Side bør Maskindelen ikke være tungere, vanskeligere at forfær- dige eller af kostbarere Materiale end nødvendigt. Maskindelen bør være beskyttet mod at tæres i Tidens Løb ved Rustdannelse (§ 282) eller galvanisk Virkning (§ 283) o. s. v. Støbejærn, Metalblandinger og Gydestaal anvendes til støbte Gjen- stande, blødt Staal, Smedejærn og smedeligt Metal til smedede Gjen- stande. Hvor bevægende Maskindele have Flader, Slidflader (wearing sur- face), som glide paa hinanden, mäa Slidfladernes Materialier vælges saaledes, A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 1