Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
Mekanisk Fysik. Legemer i Almindelighed. 1. Ved et Legeme förstaas et af Stof udfyldt Rum; det har tre Dimensioner: Længde, Bredde og Tykkelse eller Højde. Legemet kan tænkes delt i et overordentlig stort Antal Smaadele, Molekuler (molecule *). Alle Legemer have Vægt. SomVæ^ew/W (unit of weight) benyttes her i Landet Pundet; i England er Vægtenheden: 1 pound (Ib., i Flertal: Ibs.), i det metriske System: 1 Kilogram (Kg.). Længde- og Tidsenheden er henholdsvis Foden og Sekundet: i England er Længdeenheden 1 foot, i det metriske System: Meteren. Angaaende de forskjellige Enheders indbyrdes Forhold henvises til Tabel I bag i Bogen. Hvor ikke andet er angivet, benyttes i det Følgende det engelske samt det metriske System for Maal og Vægt. Ved Pund, Fod o. s. v. förstaas altsaa et engelsk pound, en engelsk foot o. s. v.; 3' 4" er 3 feet 4 inches o. s. v., 2 m. betegner 2 Meter, 4 cm.: 4 Kvadrat centimeter o. s. v. Legemernes Vægt er forskjellig og afhænger af Stoffet, hvoraf Le- gemet er dannet. Saaledes vejer en Kubikfod Jærn omkr. 480 Pund, 1 Kubikfod fersk Vand omtr. 62^2 Pund og 1 Kubikfod Luft omkr. 0,08 Pund. Legemets Vægt kan beregnes, naar man kjender dets Rumfang og dets Vægtfylde (specific gravity), hvorved förstaas det Tal, der er Forholdet mellem Legemets Vægt og Vægten af det samme Rumfang Vand (se senere herom i § 38). Saaledes er Jærnets Vægtfylde 7,7; Vægten af 1 Kubikfod Jærn bliver altsaa 7,7 Gange Vægten af 1 Ku- bikfod Vand, eller 7,7 • 62,5 = 481 Pund. Legemerne forekomme i tre Tilstandsformer (state of aggregation), nemlig som faste (solid), draabeflydende (liquid) og luftformige (gaseous) *) Ved de vigtigste tekniske Udtryk er den engelske Betegnelse anført mellem Klammer. A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 1