Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

13 Kræfter, som stræbe at dreje Legemet den ene Vej, er lig Summen af Momenterne af Kræfterne, som stræbe at dreje Legemet den modsatte Vej, alle Momenterne tagne med Hensyn til Axen, d. v. s. Kræfterne multiplicerede hver med deres korteste Afstand fra Axen. 19. Parallele Kræfter. To parallele Kræfter, som virke i samme Retning, men i to forskjellige Angrebspunkter, kunne sammensættes til en Resultant. Denne er parallel med Kræfterne og lig deres Sum-, dens Angrebspunkt ligger mellem Kræfternes Angrebspunkter, saaledes at Kræfternes Momenter med Hensyn til det blive lige store. I Fig. I, 9 er AB og CD to parallele, ulige store Kræfter. De kunne sammensættes til en Resultant PR = AB -|- CD, og saaledes, at ab • AB = bc • CD. Da Resultanten erstatter de to Kræfter, skal man faa det samme Resultat, naar der tages Moment omkring et andet Punkt; de tre Kræfter ville holde hinanden i Ligevægt, dersom man lader Resultanten virke i modsat Retning af Kræfterne. Vælges f. Ex. a, vil AB’s Mo- ment med Hensyn til dette Punkt være 0, fordi Armen er 0; Resul- tantens Moment bliver ab • PR og den anden Krafts ac . CD, altsaa maa ab • PR = ac • CD eller ab (AB + CD) == (ab + bc) CD, saa at ab • AB = bc • CD. Virker Resultanten altsaa i et saadant Punkt, at denne Betingelse er opfyldt, og omskiftes dens Retning, ville Kræfterne holde hinanden i Ligevægt. Ere de to Kræfter ulige store og parallele, men virke i modsat Ret- ning, vil deres Resultant være lig Forskjellen mellem dem; Angrebs- punktet findes paa den ovenfor omtalte Maade. Ere de to Kræfter parallele, lige store og virke i modsat Retning, kunne de ikke sammensættes til en enkelt Resultant. De danne da til- sammen en Svingkraft (couple), hvis Arm er den vinkelrette Afstand mellem Kræfternes Retningslinier, og hvis Moment er Produktet af Armen og den ene Kraft. En Svingkraft, som virker paa et frit Legeme, vil søge at dreje dette rundt; Omdrejningsretningen vil afhænge af Kræfternes Retning. To Svingkræfter i samme Plan, som søge at dreje et Legeme i modsatte Omdrejningsretninger, ville holde hinanden i Ligevægt, naar deres Mo- menter ere lige store. Virker en Kraft P (Fig. 10) paa et Legeme, hvis Tyngdepunkt er 0, vil Kraften virke dels til at dreje Legemet omkring dette Punkt, dels til at bevæge Legemet i Kraftens Retning. I 0 kan man nemlig tænke sig to Kræfter Px og P2 virkende, hver lig og parallel med P, men vir- kende i modsatte Retninger. Disse to Kræfter ville holde hinanden i