Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

12 Antager man, at der hænger en Vægt W ved C, gjælcler det om at bestemme Kræf- terne paa Benene. Man gaar først ud fra, at Kranen kun har to Ben, nemlig Midterbenet AG og » Benet BC. Tegnes en Trekant abc (Fig. 7 b) med Siderne parallele med Kræfterne ved G og saaledes, at Siden ab i en valgt Maalestok fremstiller Vægten W, vil Længden af Siden bc fremstille Trykket R paa Benet BC pg Siden ac Trækket eller Trykket S paa Midterbenet, eftersom Punktet C falder uden for eller inden for Linien DE. Dernæst tegnes en Trekant CDE (Fig. 7 c), visende de to lige lange Ben, sete forfra. I en valgt Maalestok afsættes Trykket R = cle (Fig. 7 d) paa den lodrette Linie de, og Linierne df og ef trækkes henholdsvis CE og CD. Disse to Linier ville da fremstille de sammentrykkende Kræfter paa de to lige lange Ben CD og CE i Fig. 7 a. 17. Tyngdepunktet (centre of gravity) er det Punkt, hvori Legemet maa ophænges for at være i Ligevægt i alle Stillinger. Legemets Vægt kan derfor tænkes forenet i dets Tyngdepunkt. Legemet er i stadig (stable) Ligevægt, naar det, efter at være bragt lidt ud af Ligevægtstil- lingen og sluppet, atter vender tilbage til denne. Det er i ustadig (un- stable) Ligevægt, naar det i samme Tilfælde søger en ny Ligevægtstilling. Det er i ligegyldig (neutral) Ligevægt, naar det forbliver i enhver ny Stilling, man giver det. Et Legeme, ophængt i et Punkt: Hvilepunktet (point of suspension), vil være i stadig Ligevægt, naar Tyngdepunktet ligger lodret under Hvilepunktet, i ustadig Ligevægt, naar clet ligger lodret over Hvilepunktet, og i ligegyldig Ligevægt, naar de to Punkter falde sammen. Tyngdepunktets Beliggenhed i et Legeme kan man finde ved at hænge Legemet op i en Snor, mærke sig dennes Retningslinie, fastgjøre Snoren ti] et andet Punkt og bestemme den ny Retningslinie. Tyngdepunktet er Skæringspunktet mellem Snorens Retningslinier. I en Kugle ligger Tyngdepunktet i dens Centrum, i en rektangulær, tynd Plade i Diago- nalernes Skæringspunkt, i en trekantet, tynd Plade i Medianernes Skæ- ringspunkt o. s. v. 18. Moment. Produktet af en Kraft og den vinkelrette Afstand fra et Punkt til Kraftens Retningslinie kaldes Kraftens Moment med Hensyn til Punktet. Er i Fig. I, 8 Kraften fremstillet ved AB, og er OM den Vinkelrette fra Punktet 0 paa Kraften, hvilken Vinkelrette kaldes Kraftens Arm (arm), vil Momentet (moment) med Hensyn til 0 være AB . OM. Det er i mange Opgaver fordelagtigt at flytte Kraften til en anden Arm; Kraftens Størrelse maa da forandres, for at Momentet kan forblive uforandret. Momentet AB . OM kan saaledes erstattes af et Moment, hvis Arm er 1f2 OM, og hvis Kraft er 2 AB. Kan et Legeme dreje om en Axe, og paavirkes det af Kræfter, ville disse ikke dreje Legemet, naar Summen af Momenterne af de