Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

262 I Skibe, bestemte for Transport af brandfarlige Ladninger eller Sten- kul, findes langs Lastrummenes Bund Vandledninger med Huller paa Over- kanten. Fra Skodderne føre Ledningerne til paalidelige Afspærringsventiler paa Skibssiden under Vandlinien eller til Ventilkasser i Forbindelse med Pumper. Er der opstaaet Ild i Ladningen, indlades Søvand gjen- nem Ledningerne. Saa snart Vandet naar Ilden, vil det fordampe, og den dannede Damp bringer Varmegraden ned. Findes der ikke saadanne Ledninger i Skibet, maa Vandet paa- gydes Kullene fraoven. Erfaring har vist, at en langsom Paagydning af Vand kan fremkalde en Gasexplosion, idet de dannede Vanddampe ved Berøring med de glødende Kul omdannes til en sprængbar Luftart, 'Vandgas, der er en Forbindelse af Kulstof, Ilt og Brint. Vandet bør derfor styrtes i store Mængder paa Kullene. Har Skibet et vandtæt Opstaaende, kan man f. Ex. — efter at have lukket Spygatterne med Propper — fylde Vand paa Dækket til en passende Højde over Kulrummets Luge eller Dæksel og derefter lade Vandet styrte ned over Kullene. Er der ført en Dampledning fra Kjedlerne til Kulrummet, slukkes Ilden ved at lede Damp ind i Rummet, saa af, Luften uddrives. Det virksomste Middel til Slukning af en ved Selvantændelse op- staaet Ild i Kullene er Ildens Kvælning med Kulsyre. Man har f. Ex. foreslaaet at anbringe Jærnbeholdere med passende Mellemrum i selve Kulmassen. I Beholderne, der lukkes med Propper af en let smeltelig Blanding, findes flydende Kulsyre. Stiger Varmegraden til et bestemt Punkt, smelter Proppen, den flydende Kulsyre strømmer ud og fordamper med Voldsomhed, hvorved der opstaar en betydelig Afkøling i Kulmassen. Den luftformige Kulsyre trænger ind mellem Kulstykkerne og slukker Ilden.