Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 261 — Varmegrad i Optræk og Skorsten. Selvantændelse i Kul, som holdes ved en Varmegrad af omkr. 50°, er kun et Tidsspørgsmaal. Varme- graden bør ikke overstige 30°. Man bør derfor ikke bygge Kulkasse- skodderne tæt op ad Kjedler og Skorsten, med mindre Skodderne bygges dobbelte eller omhyggelig beklædes med slette Varmeledere. Forinden Kulfyldning bør de i Kasserne tilbageværende Kul lempes i Forhaanden for at kunne blive brugte først. For at hindre Lufttræk gjennem Kulmassen bør Kuldøre forneden i Kulkasserne holdes lukkede, undtagen naar Kullene skulle rages frem paa Fyrpladsen. For øvrigt ventileres Kullene fra Overfladen, hvorfor Rør ofte anbringes fra Kul- kassernes Overdel til Skorstenskappen. Ventilationen kan ogsaa ske gjennem de aabne Kulfyldningshuller (§ 272), naar Vejret er tørt, og der ikke kommer Vand paa Dækket. Under Kulfyldningen paases, at der er et lille Rum mellem Kullene og Dækket over disse. Aabent Lys bør ikke benyttes i Kasserne, m'en kun dertil egnede Sikkerhedslamper. Kun saadanne bør bruges i Axelgangen i kullastede •Skibe. 323. Midler, hvormed en begyndende Selvantændelse kan opdages. I Lastrummene og Kulkasserne findes ofte til Maaling af Varmegraden i Kullene Rør med faste Mellemrum, f. Ex. for hver 6'. Rørene, som ere af Jærn, ere forneden aabne og gjennemhullede; foroven lukkes de med en Skrueprop i en Bøsning i Dækket. I Rørene kan der være anbragt Alarmthermometre, d.v.s. Thermometre, som ved en bestemt Varmegrad bringer et Ringeapparat til at give Lyd. Rørene kunne ogsaa være ind- rettede til Nedfiring af Thermometre, hvormed man er i Stand til at undersøge Kullenes Varmegrad i forskjellige Højder. For i Tide at kunne opdage en begyndende Selvantændelse maales Varmegraden i Kullene daglig. Da Ilden i Kullene som oftest opstaar paa enkelte spredte Steder, kan man ikke afgjort stole paa, at Selvan- tændelsen i alle Tilfælde vil give sig til Kjende ved en Stigning af Varmegraden i Rørene. Man bør derfor ogsaa føle udvendig paa Kul- kasseskodderne, ligesom Lugten af de udviklede Gasarter og Tilsyne- komsten af Røg vil hjælpe En paa Spor efter, hvor Ilden er. 324. Slukning af Ild i Kul i Skibes Lastrum eller Kulkasser er ofte forbundet med store Vanskeligheder, naar Ilden har faaet Tid til at gribe om sig. Er den antændte Kulmasse af begrænset Omfang, og er den tilgængelig fra Overfladen, graver man en Brønd ned til den og op- tager de glødende Kul eller overgyder dem med Vand. Er der stærk Ild i Kullene, eller er Luften i en saadan Grad blandet med Gasarter, at man ikke kan sende Folk ned i Kulrummet, slukkes Ilden med Vand eller Damp. For at Ilden ikke skal udbrede sig, lukkes Lemme, Døre og Dæksler mellem det vedkommende og de tilgrænsende Rum.