Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

42 trykker mod dennes Underside, hvis Midte bevæges op eller ned, efter- som Trykket stiger eller falder. Gjennem en Vægtstangsmekanisme med Tandsektor og Drev forplantes Bevægelsen til en Viser. V akuummaaleren (vacuum gauge) tjener til Maaling af Undertryk. Dens Indretning er omtrent som en Trykmaalers. For at Viseren kan gaa samme Vej som Viseren paa et Uhr, naar Vakuum’et stiger, d. v. s. naar Trykket i Rummet falder, er Bourdonrøret bøjet modsat Vej af Trykmaalerens Rør. Skiven er inddelt i Tommer fra 0 til 30. Vakuum betyder »tomt Rum«; man kan imidlertid i Praxis kun opnaa et luftfortyndet Rum; de Luftarter eller Dampe, som blive tilbage, udøve et Tryk, som kan findes ved Hjælp af Vakuummaaleren. Naar dennes Viser staar paa Nulpunktet, er Trykket i Rummet 1 Atmosfære. Bliver Trykket i Rummet mindre, vil Viseren pege paa et. Tal mellem 0 og 30", og kunde Rummet blive absolut lufttomt, vilde Viseren pege paa 30". Staar Viseren f. Ex. paa Inddelingen 26", vil dette sige, at Søjlehøjden i et Torricelli-Rør vilde være 26 ", dersom den øverste Ende af Røret over Kviksølvet blev sat i Forbindelse med Rummet. Trykket i dette svarer da til en Kviksølvsøjle paa 4" Højde eller til omtrent 2 Pund paa Vakuummaaleren angiver altsaa ikke det virkelige Tryk i Rummet, men Atmosfærens Tryk -f Trykket i -Rummet, maalt i Tom- mer Kviksølvsøjle. Jo bedre Vakuum’et er, des mindre Tryk er der i Rummet, og des større et Tal peger Vakuummaalerens Viser paa. 55. Mariottes Lov. Er Luft indespærret i en Beholder, hvis Varme- grad holdes uforandret, og Beholderens Rumfang formindskes, bliver Luften sammentrykket, hvorved dens Tryk bliver større. Dette kan vises ved et Forsøg. Fig. I, 34 viser et U-formet Rør, hvis ene Ende A af den korte Gren AB er lukket, medens den øverste Ende D af den lange Gren CD er aaben. Fugtigheden uddrives af Røret, og Luften i den korte Gren afspærres ved et Par Draaber Kviksølv, saaledes at dette staar lige højt i bægge Grene. Hældes nu Kviksølv ned i den lange Gren, bliver Luften i den korte Gren sammentrykket; lad os f. Ex. antage, at Luftens Rumfang i den korte Gren formindskes til det halve. Kviksølvet staar da ved E i den korte Gren og F i den lange Gren. Maales Højde- forskjellen mellem de to Kviksølvsøjler, vil det vise sig, at den netop svarer til Barometerstanden. Den indespærrede Luft vil altsaa være underkastet Atmosfærens Tryk Trykket, svarende til Barometerstanden, eller ialt 2 Atmosfærers Tryk. Trykket er altsaa blevet fordoblet ved, at Rumfanget formindskes til det halve. Dette udtrykkes ved Mariottes Lov (i England: Boyles law), som udsiger, at for fuldkomne Luftarter vil for samme Luftmasse og uforandret Varmegrad Trykket være om- vendt proportionalt med Rumfanget. Loven kan ogsaa udtrykkes saa- ledes : ved uforandret Varmegrad vil Luftens gamle Rumfang X dens