Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

53 indtil dets Varmegrad er stegen til 4°; fortsættes Opvarmningen, vil Vandet derefter udvide sig som andre Legemer. Ved 40 har Vandet altsaa sin største Tæthed. Da et Legemes Vægtfylde staar i omvendt Forhold til dets Rumfang, vil Vægtfylden forandres, naar Varmegraden forandres. Vi kunne nu indse Nødvendigheden af at fastsætte Varme- graden til 4 0 i Definitionen for et Legemes Vægtfylde (§ 38). At en given Vægt Vand har sit mindste Rumfang ved 4°, er af stor Betydning i Naturen. Naar Afkølingen begynder om Efteraaret, vil Vandet i Indsøer afkøles ved Overfladen, og det bliver derved tungere, fordi dets Vægtfylde er større, jo lavere dets Varmegrad indtil 40 er. Det afkølede Vand synker derfor til Bunds, varmere Vand stiger til Vejrs, afkøles ved Overfladen, synker til Bunds, og saaledes opstaar der en Strømning (current), som efterhaanden bringer Vandets Varmegrad ned til 4°. Naar denne er naaet, er Vandet saa vægtfyldigt, som det kan blive. Fortsættes Afkølingen, vil Varmegraden ved Overfladen vel falde, men det koldere Vand holder sig øverst, fordi det er lettere end Vandet ved Bunden, hvor Varmegraden holder sig ved 4 °. Afkølingen nedefter foregaar derfor meget langsomt, fordi Vandet ikke kan komme i Strømning; Overfladen kan godt være dækket afis, uden at Varmegraden ved Bunden synker under 4 °, hvad der selvfølgelig er af største Betyd- ning for Plante- og Dyrelivet ved Søens Bund. Der skal en meget streng Frost til at bringe en nogenlunde dyb Indsø til at bundfryse. Naar Opvarmningen begynder om Foraaret, og Isen er smeltet, vil det vægtfyldigere Vand synke til Bunds, og hele Vandmassen kommer i Strømning, indtil Varmegraden er bleven 4°; fra da af foregaar Opvarmningen langsomt, fordi Strømningen ophører. 68. Luftarters Udvidelse. Ligesom ved Vædskerne behøver man ved Luftarter kun at undersøge Rumudvidelsen. &ay-Lussac’s Lov udsiger, at alle fuldkomne Luftarter udvide sig ens og jævnt, naar de opvarmes under konstant Tryk. Luftarternes Udvidelseskoefficient er Et givet Rumfang, f. Ex. 1 Kubikfod Luft ved 0 °, vil under uforandret Tryk udvide sig 7273 Kubikfod for hver Grad, den opvarmes. Er en Luftmasses Rumfang V 0 ved 0 °, vil dens Rumfang V t ved samme Tryk og en Varmegrad t altsaa være: V * ” V« 0 + 273 0 “ v« MtP • ■ ' <23)' Mariottes Lov udsiger, at ved uforandret Varmegrad er Produktet PV af Rumfanget V og Trykket P konstant. Bægge Love kunne forenes i een Lov, der kan udtrykkes ved Ligningen: P V P V V J 97\ = -|7ö-°- = en Konstant.............(24),