Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

12 Krøniken om Klostrets af Djævelen besatte Mesterkok, Broder Rus, har oprindelig haft en Længde paa ca. ;74 Al., medens Bredden er godt i Al. og Højden 21 T. '). At dette Lad i belastet Stand har været bestemt til at udsættes for Paavirkning af Ild kan ikke betvivles, ja dennes Indflydelse røber sig endog i Længdestykkernes svage Bøjning nedad. De store Ringe i de fire Endepartier ere sikkert blevne anbragte for gjennem dem at stikke Stænger, saa at Laddet, medens det endnu var ophedet, uden Vanskelighed lod sig flytte fra ét Sted til et andet. Disse Forhold i Forbindelse med Størrelsen synes da afgjort at tale for, at vi have et nærmest i Kjøkkenet hjemmehørende Redskab for os2). Inventarielisten fra 1600 oplyser om, at der i Fogedens Kammer fandtes »1 Jærn Rist«, og den nævner tillige, hvad der i den her omhandlede Forbindelse maa siges at have ulige større Interesse, at der i Kjøkkenet stod »i stor Brandjærn med 2 Stykker Tænger«, et Redskab, der vides at have været et Stativ til at sætte Kogekar paa over Ilden og findes omtalt i det mindste saa tidligt som i Slutningen af det 15de Aarhundrede’). Hvad angaar Esrom Laddets Alder, da lader denne, saa primitivt som hele Stykket er, sig næppe nærmere bestemme; kun saa meget synes givet, at den maa falde forud for Resens Tid, idet det jo nemlig ikke ret vel kan antages, at man har knyttet et nyt, i Brug værende Kjøkkenredskab til en Tradition, som maa have levet dér paa Stedet længe forinden. Vil Nogen med Henvisning til vore fra Kalkmalerier og Sigiller kjendte Afbildninger af Martyrristen fremsætte den Formodning, at Laddet skriver sig fra Middelalderen og nærmest fra dennes senere Periode, da lader en saadan sig næppe afvise med fyldestgjørende Grunde. Paa Klostret findes syv gamle Jærnovne, af hvilke to med Aarstallene 1649 og 167;. Den ældste har Frem- stillinger af Abrahams Offer og Jakobs Drøm, paa den yngste ses Marias Bebudelse og Salomons Dom. Til det 17de Aarhundredes anden Halvdel maa yderligere henføres en Ovn, der bærer symbolske Billeder af Evropa, Asien, Afrika og Amerika, repræsenterede af Kvinder, som henholdsvis ride paa en Tyr, en Elefant, en Løve og en Krokodil. En af Ovnene har Kristian Vl's Navnetræk. Endnu kan tilføjes, at der i en af de hvælvede Kjældere mod Øst hen- ligger et stærkt medtaget Hoved af en romersk Kejser, der er hugget af Sandsten i Renaissancetiden. ■) I Hofmans Fundatser (VII, 156) er anført følgende: »Der findes nu ikke noget af de gamle Antikviteter uden en stor Jærngryde og Rist, som skal have tilhørt Broder Ruus.« Hvad angaar hans Krønike, da henvise vi til Chr. Bruuns »Broder Russes Historie«. I dette Skrift med- deles bl. a. den ældste hidtil kjendte danske Udgave fra 1555, hvis Forbillede maa søges i en plattysk og en højtysk, af hvilke den sidste er trykt i 1508, medens den første antages at skrive sig fra Slutningen af det 15de Aarhundrede. I den plattyske og danske Udgave henlægges Klostret, hvori Rus huserede, til Sachsenland, kun den højtyske nævner Esrom med korrekt Angivelse af Bispedømmet, Egnen i Nordsjælland og Klosterordenen. 2) For oven paa Laddet til højre findes ikke ringeste Spor af, at der har været anbragt et Tværstykke. Resens meget tarvelige Afbildning viser dog et saadant, medens begge de nedre Tværstykker ere udeladte. 5) O. Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog, I, 264. December 1896.