ForsideBøgerEsrom Kloster : Bidrag Til Dets Bygningshistorie

Esrom Kloster
Bidrag Til Dets Bygningshistorie

Forfatter: J. B. Løffler

År: 1897

Forlag: August Bangs Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: St.f. 726.7 Løf

Med IV Litograferede Tavler Og Afbildninger i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
Il hverandre, kan det maaske tænkes, at det hele har dannet en Dæmning med tilhørende Spundsvæg for paa de regn- fulde Aarstider og ved Tøbrud at hæmme Vandets Indtrængen op imod Klostrets Grund. I denne Forbindelse skal det bemærkes, at man saa sent som i Treserne saa sig nødsaget til at forhøje Diget ved Aaens Østside for at undgaa Oversvømmelse. — At en saa anset og rigt doteret Stiftelse som Esrom Kloster ved Middelalderens Slutning har indeholdt mange værdifulde Arbejder af forskjellig Art siger sig selv. Fra dets Kirke, hvor saadanne jo navnlig havde hjemme, nævnes af Altere foruden Højalteret (S. i) tillige Hellig-Kors’ Alter, de 11,000 Jomfruers Alter, Apostlen Jakobs, Biskop Nikolaus’, Kong Olafs, st Gertruds og st. Julianes Alter samt Altre for Klostrets Grundlægger, Biskop Eskil, og en Adelsmand ved Navn Jon Jonsen (Litle)')- Kun ganske enkelte Stykker, der med større eller mindre Sikkerhed tør henføres til Kirkens Inventarium, ere bevarede til vore Dage. 1 Nationalmuseet opbevares saaledes en prægtig, af Egetræ forarbejdet Abbedstol, der ifølge en Tradition skal være kommen fra Esrom til St. Olai Kirke i Helsingør, hvor den henstod ved Indgangen. Den er udstyret med to Sæder, hvorover der løfter sig rigt udskaarne Baldakiner, og for oven læses, at den stammer fra Aaret 1472 (»Ano ■ dni■ mcdlxxii ■ completv ■ e■h° - op?«). — Paa Herregaarden Holme- gaard nordøst for Næstved findes en stærkt medtagen Altertavle (et Alterskab), der i en samtidig Indskrift oplyser os om, at den er bekostet til Minde om Abbed Peder i Esrom Aar 1496 (»Memoria- reverendi ■ in ■ xpo ■ patris ■ petri ■ abbatis■ in - esrom-ano-dni-mccccxcvi«)2). Tavlen, som er kommen til Holmegaard fra den nærliggende Holme-Olstrup Kirke, er et dygtigt skaaret, med Farver og Forgyldning rigt udstyret Arbejde, der indeholder et Hovedfelt og fire mindre Felter, to til hver Side. 1 Hovedfeltet ses en Fremstilling af Korsfæstelsen, blandt hvis Figurer findes et Billede af Stifteren, Abbed Peder, medens Sidefelterne vise os: Kristus, der falder i Bernhard af Clairvaux’ Arme, st. Julia, st. Ursula og st. Felicitas tilligemed en anden Helgeninde, som ikke synes at lade sig nærmere bestemme. Fløjene, Fig. 10. der nu ere skilte fra Tavlen, havde paa Forsiderne Gjengivelser af Apostlene, af hvilke fire ere bevarede og siden 1865 have været anbragte paa Prædikestolen i Rislev Kirke, og paa Bagsiderne fandtes efter Datidens Skik Malerier, som paa svage Rester nær ere tilintetgjorte ’). — Endnu ville vi anføre, at det lille, til Dels ypperligt malede Alter- skab, som gjennem lange Tider har hængt over Korbuen i Nøddebo Kirke, muligvis kan være kommet fra Esrom. Dette Arbejde, hvis Alder maa sættes til ca. 1520, har paa selve Tavlen et Billede af Kristus paa Korset med Maria Magdalena, Maria og Johannes, og paa Fløjene en knælende Borger og hans Hustru, Alterets Stiftere, med deres Skytspatroner, henholdsvis Apostlen Bartholomæus og Mathias ^). Vi omtalte ovenfor (S. 2), at der i Aaret 1600 paa Esrom blev optaget en Inventariefortegnelse, og meddele her, hvad der fandtes af Bohave m. m. i et Par af de betydeligste Værelser. Udstyrelsen viser sig til Dels at have været meget mangelfuld, og flere Steder faar man et næsten pulterkammeragtigt Indtryk, hvad der vel nærmest skyldes, at Rummene ikke holdtes saa ganske i Orden, naar Kongen med Følge ikke opholdt sig paa Klostret. I Kongens Kammer fandtes: »Tre Skiver [o: Borde], to svarrede [o: drejede] Stole, ubrugelige, to lange Bænke, en panelet Bænk, en liden Bænk.« I Dronningens henstod: »To formalede Skiver, to andre Skiver, tre Sengesteder, to Lang- bænke, en liden Bænk, fire gamle massive Messing Fiskepander (ubrugelige), to svarrede Stole (ubrugelige).« Nok saa stor Interesse frembyder det at erfare, at der over Abbedens Rustkammer stod »en gammel Kiste fuld af Har- nisker, dér iblandt fire Stormhatte, aldeles ubrugelige.« En Inventarieliste, som er affattet fire Aar senere, gjør nærmere Rede for Kistens Indhold, der siges at bestaa af »31 Stykker smaa og store Harnisk og Stormhuer.« Fra Borgegaarden nævnes foruden to Slibestene en »spansk Kappe«. Til vore Dage er der paa Esrom Kloster kun bevaret saare faa Gjenstande af kulturhistorisk Værd. 1 Kjæl- deren under den gamle Bygnings østre Del henstaar den allerede hos Resen afbildede og beskrevne saakaldte »Broder Ruses Rist«. Dette af Smeddejærn raat forarbejdede Stykke (Fig. 10), som en lokal Tradition knytter til ') Cod. Esrom. ’) Peder Andersen var Abbed i Esrom fra 1485—96. Daugaard: Danske Klostre, S. 234. 0 Francis Beckett: Altertavler i Danmark, S. 51 flg. og Tavle XIX. 4) Sammesteds S. 155 flg. og Tavle LXI.