Lidt Om Rationelle Priser

9 lige Virksomheder betyder for Forbrugeren i Procent af Vareprisen. Det er et vigtigt Moment at tænke paa, hvis man kommer ind paa at fastsætte Dækningsfyldningen for de forskellige Virksomheder. Vi vil se, hvorledes det tager sig ud paa en Figur. V 1 i Fremtiden bliver nødt til at interessere sig for disse For- hold og tvinge a0 op til en passende Størrelse i de forskel- lige Virksomheder. Og det er heller ikke umuligt, at man paa denne Maade faar et andet Syn paa den tidligere saa højt priste Konkurrence, der ofte netop virker fordyrende ved al nedsætte Fyldningsgraden i de enkelte Virksomheder. Uafhængig af Prisreguleringen vilde det ofte være nyttigt at undersøge, om der ikke gaar en Del tabt ved forkerte og overflødige Anlæg, som uvilkaarlig hæver Pri- serne hos de dygtigere Konkurrenter. Hvis man anlægger og driver Virksomheden irratio- nelt, betyder det altid et nationalt Tab. Hvis der f. Eks. er to Udsalg af en Vare, og de er i Stand til at besørge Omsætningen, saa er det et nationalt Tab at lade en tredie indrette en meget fin Butik og sætte sig i store Udgifter for at konkurrere med de to. Han kan højst ødelægge Fyld- ningsgraden for dem, og de vil alle tre let kunne overbe- vise Prisreguleringskommissionen om, al de f. Eks. umuligt kan leve for 30 pGt. af Vareprisen. Hvis der kun var to kunde de maaske være glade ved 20 pCt. Af Virksomheder, som har daarlig Fyldning og der- for er dyre for Samfundet, gives ofte mange for Samfundet unyttige Penge ud til Agenter, Provision, Annoncer o. lign, for Varer, som alligevel vilde blive købt, selv om det blev hos et andet Firma. Jeg taler her kun om Varer, der skal blive købt ogsaa uden Konkurrencen. Forholdet bliver nemlig grelt ved Varer som skal sælges og vil blive købt ogsaa uden disse ekstra Konkur- rence-Udgifter. Naar der f. Eks. ved lovbefalede Forsik- ringer skal gives Provision for at skaffe Forsikringen til eet Selskab frem for til Konkurenten, saa er Provisionen et rent nationalt Tab fremkaldt af den kære Konkurrence. Og naar f. Eks. Boghandlerne skal have høj Provision af Skolebøger, saa er det el Tab for Forbrugerne. Noget helt andet er det at give Provision for og at avertere om nyttige Sager, som ikke vilde blive købt, uden at virkedes særligt for det. Det kan være i høj Grad be- rettiget. Vi saa det før ved Salg af Elektricitet. Sagen bli- ver ogsaa kompliceret, naar det drejer sig om Konkur- rence med Udlandet. Overfor Detailhandelen er det sikkert meget at gøre i Retning af at undersøge, om der findes overflødige Virk- somheder, som kun driver Fyldningen for de andre nedad. Hvis det virkelig er nødvendigt for saa mange Varer at give 50 pCt. eller mere for Detail-Fordelingen, saa maa Virksomhedernes N ligge temmelig lavt, og saa hører Virk- somhederne til dem, Forbrugerne maa kræve vel fyldte. Det vilde være meget berettiget, om Statsmagten rationelt giver sig til at undersøge disse Forhold. Det er en ufuldstændig Politik at kaste sig alene over de erhversdrivendes Indtægter. Hvad det kommer an paa er, at Virksomhederne an- lægges fornuftigt, og at Fyldningen bliver tilstrækkelig. Det betyder overordentlig for Forbrugerne, selv om det ikke altid politisk vil give saa let Spil. Der er altfor ofte i disse Sager spillet fra Galleriet og for de Etager, hvor De- tailhandlerne sidder. Hvis man paa et eller andet Grundlag kan blive enig om, hvor a0 bør ligge for de forskellige Brancher, saa er en stor Del af Prisreguleringsproblemet løst. Det Arbejde, der da staar tilbage, er den eentydige Bestemmelse af Ud- salgsprisen paa Grundlag af det valgte a0. Dette Arbejde vil altid bedst kunne udføres ved Hjælp Fig. 7. Vi bruger igen hyperbolske Abscisser for a fra 0.2 til 1,0. Vi tegner Hyperblerne som rette Linier for de for- skellige Værdier af N, og vi har da en Figur, som repræ- senterer hele Erhvervslivet lige fra Haandværk og Industri med smaa Værdier for N til Detailhandel, en-gros-Handel og Kommissionshandel med de store Værdier for N. Paa hver Linie tegner vi nu som Eksempel det Punkt, hvor det Stykke, Prisen ligger over Minimum, er 10 pCt. af Udsalgsprisen. Den minimale Bruttoavance i Procent afskæres jo paa Ordinalen til højre, hvor a = 1. For de Virksomheder, som har stort N, falder det fundne Punkt ved smaa Værdier af a, og for de Virksom- heder, der har et lille N, falder det fundne Punkt ved stor Værdi af a, altsaa nær ved a = 1. Det ses paa denne Maade, at det fra et Forbruger- standpunkt ikke er saa vigtigt, at f. Eks. Handelsvirksom- heder er stærkt udnyttede. Men det betyder meget i Pro- cent af Prisen, om Virksomheder med lille Værdi for N er tilstrækkeligt udnyttede. Arbejderen, hvis N ligger mellem 1 og 2, maa forlan- ges at have stor Fyldningsgrad for sin Virksomhed, hvis del ikke skal koste Samfundet en for stor Procent af hans Arbejdes Værdi. Den krumme Linie paa Figuren forbinder de fundne Punkter for 10 pCt. Tabet, og angiver saaledes hvor a0 skulde lægges i de forskellige Virksomheder, naar Forbru- gerne ikke vil finde sig i større »Fordyrelse« end 10 pCt. paa Grund af daarlig Udnyttelse og Producentfortjeneste. Skulde det passende ct0 for hver Slags Virksomhed bestemmes ved Regulering, maatte Sagen naturligvis ses fra endnu liere Sider, men et vægtig Moment vilde det sikkert være at undersøge, hvor den frie Konkurrence tid- j ligere havde lagde ct0. Bestemmelsen af a0 maatte ændres med Konjunk- turerne. a0 kan forlanges holdt højere i gode Tider end i daarlige Tider, da Gennemsnitsfyldningen stiger i gode Tider og falder i daarlige Tider. Det er jo desværre ikke umuligt, at Statsmagten ogsaa