Lidt Om Rationelle Priser

10 af selve de Korporationer, som repræsenterer vedkommen- de Fag, og det vil være let for de af Statsmagten valgte Sagkyndige at kontrollere de Beregninger, der fremlægges af Korporationerne, naar de faar Adgang til enkelte af Med- lemmernes Regnskaber. Vi vender tilbage til Stykprishyperblen hvor y betyder Udgiften pr. Krones Omsætning og X be- tyder Antallet af Kroner. Ligningen kan ogsaa skrives Y = A + CX, hvor Y betegner de samlede Udgifter = y X og X betegner de samlede Indtægter. I I I Ligningen er Virksomhedens Arbejclslinie eller Uld- giftslinie. Arbejdsliniens Skæringspunkt med Y = X (Halverings- linien) giver det Punkt, hvor Indtægter og Udgifter er lige r. • A store. Det har Abscissen -----, som altsaa er den Omsæt- 1--C4 ning, der giver Dækning, men ingen Fortjeneste. Arbejds- timen danner med den vandrette Linie en Vinkel, hvis Tan- ' gens er C. Paa Ordinaten svarende til Omsætningen X ser vi den naturlige Deling af Udgifterne A -j- K -|- L samt Fortje- nesten F, op til Skæringspunktet med Y = X. Man ser her paa en Maade Virksomheden Vindings og Tabs Conto geometrisk fremstillet X = A + K-|-L + F og man ser, hvorledes Kontoen vil variere, naar Omsæt- ningen bliver større eller mindre. A forbliver konstant op Xmax K og L er proportionale med Omsætningen og indbyrdes proportionale. De danner tilsammen de bevæ- gelige Udgifter B. K er de direkte Udgifter, der benyttes ved Kalkulationer af Varerne, f. Eks. anvendt Arbejdsløn, Varer etc. L er Resten af de direkte Udgifter og benyttes ikke direkte ved Kalkulationen, men man kender for hver Virksomhed det erfaringsmæssige Forhold mellem K og L-Udgifterne, og man kan altsaa let af K-Udgiften tinde hele B-Udgiften. Man kan forudsige Nelto-Fortjenesten F for enhver Omsætning X, naar man kender sin Virksomheds Arbejds- ligning Y = A + CX idet F = X (I — C) — A. Man skal blot kende sirje fasle Udgifter A og sin Kal- , , . X — A — F kulation C =--------------• X Vi vender os igen til Figuren og ser, at der er en be- stemt Omsætning Xmax, man kan ikke komme over, i hvert Fald en bestemt Mængde B-Udgifter, som Virksom- heden højst kan behandle. Vil man videre, maa der udvi- des o: de faste Udgifter forøges. Figuren viser, hvorledes Forholdene da bliver. F bliver straks mindre, men igen større, naar Udvidelsen bliver ud- fyldt med Arbejde. Men man kan ogsaa arbejde over med det gamle An- læg (hvis f. Eks. Xmax er regnet for 8 Timers Arbejds- dag). Arbejdslinien gaar da stejlere og det viser sig paa Fi- guren, hvor Fordelen ved Overarbejde holder op, og For- delen ved Udvidelsen begynder. Naar man skal have udført et Arbejde, saa kan den dertil indrettede Virksomhed eller Maskine være anlagt for- skelligt, o: Arbejdstimerne kan ligge højst forskelligt, og dog kan det økonomiske Resultat for en vis Omsætning blive ens. Hvis de to Arbejdstimer paa Figuren forestiller 2 For- retninger, saa arbejder den ene under beskedne Forhold og den anden med stort Anlæg og mindre direkte Udgifter for hver Krone, der tages ind. Det ses, at de skærer hinanden ved en Omsætning, hvor Fortjenesten bliver ens for dem begge. Før denne Omsætning er den beskedne Virksomhed bedst og efter denne Omsætning er den stort anlagte bedst. Hvis det var to Maskiner, kunde man ræsonnere paa samme Maade. Den billige Maskine bruger maaske for mange Kul, Reparationer o. lign, den dyre gaar mere øko- nomisk i selve Driften.