Lidt Om Rationelle Priser 1920

Lidt om rationelle Priser. Foredrag, holdt i Dansk Ingeniørforening den Mine Herrer! Det er med velberaad Hu, jeg i Titlen til dette Foredrag har brugt Ordet »lidt«. Æmnet er stort og tildels uløseligt ad rationel Vej, og det, som paa en Time kan siges om det, kan kun blive lidt. Alt om Priser er for Tiden særlig aktuelt, og Spørg- maalet om. hvilke Priser der er rigtige eller rationelle, og hvilke Priser der er urimelige, urigtige o. s. v. har alles Interesse. Det er Spørgsmaal, som griber dybt ind i hele Samfundsordenen. Spørgsmaal, som politisk adskiller Bor- gerne, idet man kan se dem fra forskellige Grundsyns- punkter. Som saa ofte med den Slags, kommer Adskillelsen fol- en Del af, at Æmnet er vanskelig tilgængeligt, ingen af Parterne kan forstaa det helt til Bunds, og de Forsøg, man gør paa at nærme sig Sandheden, bliver eensidige og stykke- vis og hver fra sin Side. Priserne fremkommer ved Køb og Salg af Varer Ar- bejde etc. Baade Køber og Sælger skal gøres tilfredse. Varens Værdi for Køberen vurderes efter den gamle Definition paa Værdi efter »det, der fremkalder Behag eller fjærner Ubehag« og under Hensyn hertil søger han at købe billigst muligt. Producenten har en hel anden Maalestok for Værdi, nemlig FremskafTelsesomkostningerne, og han maa sørge for, at disse bliver mindre end Værdien, det vil her sige den Pris, man andetsteds fra kan skaffe en lignende Vare, ellers kan Producenten jo intet sælge med Fordel. Værdien af en Vare, som findes i rigelig Mængde er i øl test afhængig af FremskafTelsesomkostningerne inkl. Transport og Fordeling, og der er i Almindelighed Konkur rence om at faa den samlede Pris længst ned. Herved skabes Grænsen for Prisen opad, medens Grænsen nedad er eller burde være de samlede Fremskaff elsesomkostninger. Priser, der ikke ligger mellem disse Grænser, og som ikke er bestemte ved disse Grænser, bliver irrationelle og ofte skadelige, og de bør da tvinges i Leje. De Priser, der gaar under Stregen, betegner gerne il- ■ loyale eller usunde Forhold og kan f. Eks. rettes gennem Priskarteller, og de Priser, der ikke reguleres af Konkur-1 rence, maa undertiden kontrolleres af det offentlige. Medens det for Handelsmanden er Hovedsagen at opsøge Varen der, hvor den kan købes billigst, bliver det for Producenten ofte Hovedsagen at indrette selve Virk- somheden rationelt og rigtigt, og dette er ofte vigtigere for ham end at købe Varer, Arbejdsløn etc. billigt. For at producere billigst er det ikke nok at klemme Indkøbspriserne af Raamateriale og Arbejdsløn ned til det mindst mulige; der er mange andre lige saa vigtige Hensyn at tage særligt ved den rigtigst mulige Indretning af Virk- somheden. I denne Henseende kan man gaa systematisk lil Værks, og man kan nøje undersøge, hvad det er, der betinger Driftens økonomiske Resultater. En producerende Virksomhed er som en levende Meka-| nisme, hvis indre Liv former sig efter visse naturlige Love, I som bør kendes. Kendskabet til og Studiet af disse Love er afgørende for, om man kan drive Virksomheden ratio- 11. December 1919 af Ingeniør Ivar Jantzen, M. Ing. F. nelt, d. v. s. med systematisk Udnyttelse af Mulighederne. Det er afgørende at faa en rationel Tarifering af Priserne paa en saadan Maade, at selve Tariferingen virker heldigt tilbage, saa at Driften under alle Forhold giver sunde og rigtige Resultater. Dette gælder under normale Forhold, naar Priserne som omtalt nedad begrænses af Fremstillingsprisen og opad al Konkurrencen, men det gælder i endnu højere Grad, naar der udefra skal gribes ind under unormale Forhold, I enten ved Karteldannelse eller ved Prisregulering. Enhver kunstig Lov, som skal erstatte de naturlige Love, vil gøre Skade for alle Parter, hvis den ikke er affattet med nøjeste I Forstaaelse af den Mekanisme, hvis Gang den skal lede. Man maa forstaa, hvorledes en Pris bliver til, og det kan kun gøres ved at følge Prisens Tilblivelseshistorie gennem de Virksomheder, Varen har passeret. Naar en Vare passerer gennem en Virksomhed for at torædles, behandles eller fordeles, saa bliver dens Værdi i Reglen større, og dens Fremskaffelsespris altid større. Virksomheden maa nemlig dække sine Omkostninger og sin Risiko ved at fordyre Varen. Kunsten ved at lede en konkurrencedygtig Virksom- hed er, foruden at købe billigt, at sørge for, at Omkost- ningerne bliver saa lille en Procentdel som muligt af Om- sætningen, og denne Kunst kræver megen Omtanke og Forstaaelse af Virksomhedens indre Væsen. Del, der i økonomisk Henseende foregaar i en Virk- somhed, er jo i det ydre meget forskelligt, eftersom der er Tale om Haandværk, Industri, Detail- eller En-Gros Han- del eller Kommissionshandel. Dog kan man naa til en fælles almen Behandling af en Virksomheds økonomiske Karakter, idet der findes visse Enhedssynspunkter, hvorfra man kan se hele Erhvervs- livet, og paa denne Maade naa ret dybt i Forstaaelse ved al- mene Betragtninger, som gælder over det hele. Hovedud- gangspunktet for disse Betragtninger er den bekendte De- ling af en Virksomheds Udgifter i de faste indirekte Ud- gifter, som er uafhængige af den producerende Mængde, og de løbende direkte Udgifter, som er afhængige af den pro- ducerende Mængde. For at give disse forskellige Udgifter Navn, vil jeg kalde de første, de faste A a r s u d g i f t e r, for »A«, og de andre, de bevægelige direkte Ud- gifter tor »B«, saaledes at Virksomhedens samlede Ud- gifter bliver A + B. Hvis nu en saadan Virksomhed producerer z Enhe- der o m A a r e t, bliver Enhedsprisen, som vi vil kalde y, A B y = z + z ' Nu er B : z altsaa de direkte Udgifter pr. E n- h e d, og denne Størrelse kan betragtes som konstant. Vi vil kalde den b, saa at man har A y = z + b‘ hvor y og z er at betragte som variable, A og b som kon- stante. DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK