Lidt Om Rationelle Priser

Har nian f. Eks. en Fabrik, der laver et variabelt An- tal z Hestesko om Aaret, bliver den direkte Udgift b pr. Hestesko konstant, nemlig Prisen for Jernet pr. Sko, Driv- kraften pr. Sko, Arbejdsløn pr. Sko etc., Størrelsen A be- tegner Fabrikkens faste Aarsudgilter til Husleje, Renter, Amortisation, faste Kontorgager o. lign., der skulde ud- redes, selv om Fabrikken midlertidig standsede. Stykpri- sen y bliver saaledes mindre, naar det Antal z, der produ- ceres, bliver større, og hvis man grafisk vil fremstille Sa- gen og tegne y som Ordinater og z som Abscisser, frem- kommer en ligesidet Hyperbel, S t y k p r i s h y p e r b l e n. pris, altsaa Tab, som vokser meget stærkt pr. Enhed ved formindsket Produktion. Det ses endvidere, at en Produk- tion større end z0 giver Salgsprisen større end Fremstil- lingsprisen, altsaa Gevinst. For Produktionen z Enheder (>z„) faas F o r t j e n e s t e n f pr. Enhed. Man kan let beregne Størrelsen af »f , idel den er Differencen mellem Fremstillingsprisen ved z0 og z, altsaa Dette Udtryk er ganske vigtigt, idet det kan bruges i Praksis i mange forskellige Tilfælde. Den Nedsættelse af Fremstillingsprisen ved stigende Produktion, som vi her har kaldt »f« eller Fortjeneste, er nemlig ikke altid, eller bliver ikke altid brugt som Fortje- neste for Producenten, det deles ofte med Køberen, f. Eks. i Konkurrence-Øjemed, paa mange forskellige Maader, idel man indser den fælles Fordel for begge Parter at nedsætte Stykprisen samtidig med, at Varen netop derved faar større Udbredelse og netop derved kan produceres billigere. Der er for det første R a b a l g i v n i n g e n, som hvi- ler paa dette Forhold. Men den Rabat, der gives, er ikke altid rationel, d. v. s. man vil sikkert ofte finde, at den Skala, der sættes, ikke følger Hyperblen nedad paa fornuf- tig Maade, maaske endog skærer den, saa at voksende Pro- duktion giver Producenten Tab. Rabat og lign, kan og bør kun gives, hvor det er nød- vendigt for al hæve Fyldningsgraden. For Virksomheder, der i Forvejen arbejder med stor Fyldning, er Rabat me- ningsløs. Den samme Del, som her er omtalt som Rabat, kan Naar der kun produceres ganske lidt, bliver Stykpri- sen meget høj, derefter falder den hurtigt med stigende z og nærmer sig endelig Asymptolen b, idet de faste Udgif- | ter forsvinder, naar de skal fordeles paa en uendelig Mængde, og tilbage bliver kun den direkte Udgift pr. Stk. b. Stykprishyperblen kan opstilles for ethvert Erhverv, og vi skal se forskellige Anvendelser af den. Abscisserne kan betyde producerede Stykker, op- naaet Antal Drifts timer pr. Aar eller pr. Dag, omsat An- tal K r o n e r eller opnaaet Fyldningsgrad. Vi vil nu se Stykprishyperblen for en Virksomhed med Antallet af producerede Enheder som Abscisser og En-1 hedsprisen som Ordinater. Hyperblen gaar ikke til det uendelige, der er jo el vist Antal Enheder Zmax, som man ikke kan komme over. Vi ser som før Asymptoten y = b, som selvfølgelig ikke naas i Praksis. Den mindst mulige Fremstillingspris ses paa Ordinaten længst til højre og bliver A y = 7------1" b. max Det ses, at Fremstillingsprisen bliver mindre, jo læn- gere man kommer ned paa Hyperblen. Tænker vi os, al Salgsprisen er x pr. Enhed, og trækker vi den vandrette Linie y = x, saa ses den at skære Hyperblen i del Punkt, hvor Fremstillingspris og Salgspris er lige store. Dette Punkt har Abscis- sen z0, hvilket vil sige, at en Produktion af z0 Enheder gi- ver Fortjeneste = 0. Det ses ogsaa, at en Produktion m indre end z0 giver Fremstillingspris større end Salgs- selvfølgelig lige saa berettiget bruges til Reklamer, Provi- sion, Agenter o. lign, for at stimulere Omsætningen, naar Fyldningen ikke er tilstrækkelig. I de forskellige Tarifsystemer for Elektri- citetsforsyning er det særlig gennemarbejdet, hvor- ledes disse Rabatlinier bør begges for at stimulere Salget og følge begge Parters Interesser. Her er god Mening i at give Rabat, da et Elektricitetsværk for det meste arbejder med meget ringe Fyldning. Disse Tariffer er ofte smukke Eksempler paa rationelle Priser, der smukt virker tilbage paa Driftsresultaterne og saa tæt som muligt udnytter en- hver Chance for Køberens og Sælgerens samtidige Tilfreds- hed. Ved at betragte Stykprishyperblen i Forhold til Ud- salgspriserne kommer man i det hele taget til Forstaaelse af forskellige Fænomener. Dumping Priser kan f. Eks., set fra dette Synspunkt være ganske rationelle. Man faar ud- videt Markedet og kan derfor producere billigere. Hvis Dumping-Prisen ikke ligger et Stykke over b-Prisen, bli- ver den irrationel og uholdbar, men det kan tænkes, at den ligger under den Pris, Stykprishyperblen viser, netop fordi den første Del sælges til større Pris. Et kendt Eksem- pel fra det daglige Liv er Elektricitetssalget som Lys og Kraft, idet Kraften sælges til langt billigere Pris end Lyset. Figuren viser klart, at der kan være god Mening i det. Naar man kender den producerende Virksomheds Konstanter A og b, hvad man jo let kan se af Regnskaberne, kan man beregne, hvor langt man kan og bør gaa for at skaffe for- øget Afsætning. Det stiller sig naturligvis forskelligt, efter som det er Prisen for hele Produktionen, der skal sættes