Lidt Om Rationelle Priser

3 ned, eller om det kun gælder den sidste Ende af Produk- tionen, om man ønsker at tjene proportionalt med Omsæt- ningen eller hvorledes. Naar man kender Forudsætningerne, er Regnestykket let at gennemføre. Ethvert Værksted og enhver produktiv Virksomhed har sin Hyperbel, men den kendes ikke altid og udnyttes derfor ikke altid. Naar man i et Værksted kan drive Pro- duktionen i Vejret ved at forøge Antallet af producerende Enheder pr. Time, saa er det ofte til Glæde baade for Arbej- dere og for Arbejdsgivere. Hvis Arbejderne slaar i Akkord, tjener de mere, og samtidig faar Fabrikanten tiere Enheder Der lægges da 25 pCt. paa Indkøbsprisen som Kal- kulation s avance. Der er en Omsætning Xmax, som man ikke kan naa ud over, derfor tegnes Hyperblen ikke længere ud end til Xmax- Vi ser paa Figuren Salgsprisen 1 Krone ind- lagt. Den skærer Hyperblen i Abscissen Xo, og Stykket under denne Linie og over Hyperblen angiver Fortjenesten i Procent af Omsætningen ved de forskellige Omsætninger. Det ses. at f varierer efter Formlen at fordele de faste Udgifter paa, saaledes at hans Udgifter pr. Enhed bliver mindre. Hvis Produktionen bliver »g« II A / 1 \ Gange saa stor, bliver Stykprisen formindsket med 1-----). z\ g / Det kan altsaa bl. a. af denne Grund va re godt at have raske Arbejdere. Man faar el lignende Forhold som i en Handelsvirk- somhed, hvor Varerne bliver »g« Gange saa dyre, og man kan beregne samme procentvise Avance som før. selv om de faste Udgifter er uforandrede. /Tro/?es Omscef/i/eg1 Vi gaar nu over til at lade de oparbejdede Enheder være omsatte Krone r, hvis Antal vi vil kalde X, og A X er da det Tillæg, man maa lægge til de direkte Udgifter pr. Krones Omsætning for at faa Dækning for de faste Ud- gifter. Tillægget bliver mindre ved stigende Omsætning og falder som før efter en ligesidet Hyperbel: Størrelsen 1—C angiver Beregningsavancen i Procent af Omsætningen. Hvis I. Eks. C = 0,75 3: der giver 75 Øre ud i direkte I dgifter for hver Krones Omsætning, saa er (1—C) eller B e r e g n i n g s a v a n c e n 25 Øre 3: det Antal Øre. man lægger paa de direkte Udgifter for at faa en Krones Om- sætning. Hvis man fikserer den procentvise Nettoavance >f« lorud, saa kan man ikke bestemme Kalkulationen, før man kender Forholdet mellem A og X. Man faar nemlig følgende Værdier for Beregnings- avancen: f 0% 10% 20 % — — P% 1 — c A X 0,1+ * A 0.2+ — r X — — P + A 100 ' X og disse \ ærdier er i høj Grad afhængige af Omsætningens Størrelse. Hvis det f. Eks.ved Prisregulering forlanges af en Fabrik, at den kun maa tjene 10 pCt., kan Fabrikken ikke fastlægge sit Kalkulationsgrundlag uden forud at kende Forholdet — • A Ved X = 2 A skal der brutto tjenes 10 • 100 . = 60 Øre paa hver Krones Omsætning og ved X = 10 A skal der brutto tjener 10 -j- 100 . = 20 Øre paa hver Krones Omsætning. For X = 100 A skal tjenes 10 -(- 100 . = 11 Øre paa hver Krones Omsætning. Man maa altsaa for at naa de 10 pCt. Fortjeneste forud skønne over det For- hold—, som Aaret skal give. Helt rigtigt kan dette ikke gøres, og Kalkulationsgrundlaget bliver altsaa heller ikke rigtigt. Hvis 100— er betydelig i Forhold til den flxerede idet y betyder de samlede Udgifter pr. Kr o- n e s () m s æ t n i n g o g C betyder den direkte Udgift pr. Krones Omsætning. C er i Alminde- lighed konstant, i det mindste, naar der regnes med kalku- lerede Priser, da Kalkulationen jo netop bestaar i at give et konstant Forhold mellem de direkte Udgifter og Ud- , . B salgsprisen, altsaa C=—<1. Er f. Eks. C = 0,80, gives direkte 80 Øre ud pr. Krones Omsætning og Bereg- ning s a v a n c e n er 20 pCt. eller 1 — C. Avance kan Fejlen blive betydelig. Prisregulering ad denne Vej kan derfor kun give brugelige Resultater, naar de faste Udgifter omsættes mange Gange, som det f. Eks. er Til- fældet i Kommissionshandel, Mæglervirksomhed o. lign. 1 Industrien omsætter man de faste Udgifter saa faa Gange, at Metoden bliver unyttig, idet der for Forbrugerne let kan tabes mere end vindes, thi Metoden kan let svække Producentens Interesse for Besparelser. Man hører undertiden i en sammensat industriel Virk- somhed. at de enkelte Afdelinger ikke skal give noget Over- skud, men de skal alle med Fortjenesten 0 sælge deres