Lidt Om Rationelle Priser
Forfatter: Ivar Jantzen
År: 1920
Serie: Særtryk af Ingeniøren
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sider: 11
UDK: st.f. 338.5 Jan
Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening Den 11. December 1919
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
ned, eller om det kun gælder den sidste Ende af Produk-
tionen, om man ønsker at tjene proportionalt med Omsæt-
ningen eller hvorledes. Naar man kender Forudsætningerne,
er Regnestykket let at gennemføre.
Ethvert Værksted og enhver produktiv Virksomhed
har sin Hyperbel, men den kendes ikke altid og udnyttes
derfor ikke altid. Naar man i et Værksted kan drive Pro-
duktionen i Vejret ved at forøge Antallet af producerende
Enheder pr. Time, saa er det ofte til Glæde baade for Arbej-
dere og for Arbejdsgivere. Hvis Arbejderne slaar i Akkord,
tjener de mere, og samtidig faar Fabrikanten tiere Enheder
Der lægges da 25 pCt. paa Indkøbsprisen som Kal-
kulation s avance.
Der er en Omsætning Xmax, som man ikke kan naa ud
over, derfor tegnes Hyperblen ikke længere ud end til
Xmax-
Vi ser paa Figuren Salgsprisen 1 Krone ind-
lagt. Den skærer Hyperblen i Abscissen Xo, og Stykket
under denne Linie og over Hyperblen angiver Fortjenesten
i Procent af Omsætningen ved de forskellige Omsætninger.
Det ses. at f varierer efter Formlen
at fordele de faste Udgifter paa, saaledes at hans Udgifter
pr. Enhed bliver mindre. Hvis Produktionen bliver »g«
II
A / 1 \
Gange saa stor, bliver Stykprisen formindsket med 1-----).
z\ g /
Det kan altsaa bl. a. af denne Grund va re godt at have
raske Arbejdere.
Man faar el lignende Forhold som i en Handelsvirk-
somhed, hvor Varerne bliver »g« Gange saa dyre, og man
kan beregne samme procentvise Avance som før. selv om
de faste Udgifter er uforandrede.
/Tro/?es Omscef/i/eg1
Vi gaar nu over til at lade de oparbejdede Enheder
være omsatte Krone r, hvis Antal vi vil kalde X, og
A
X er da det Tillæg, man maa lægge til de direkte Udgifter
pr. Krones Omsætning for at faa Dækning for de faste Ud-
gifter. Tillægget bliver mindre ved stigende Omsætning og
falder som før efter en ligesidet Hyperbel:
Størrelsen 1—C angiver Beregningsavancen i
Procent af Omsætningen.
Hvis I. Eks. C = 0,75 3: der giver 75 Øre ud i direkte
I dgifter for hver Krones Omsætning, saa er (1—C) eller
B e r e g n i n g s a v a n c e n 25 Øre 3: det Antal Øre. man
lægger paa de direkte Udgifter for at faa en Krones Om-
sætning.
Hvis man fikserer den procentvise Nettoavance >f«
lorud, saa kan man ikke bestemme Kalkulationen, før man
kender Forholdet mellem A og X.
Man faar nemlig følgende Værdier for Beregnings-
avancen:
f 0% 10% 20 % — — P%
1 — c A X 0,1+ * A 0.2+ — r X — — P + A 100 ' X
og disse \ ærdier er i høj Grad afhængige af Omsætningens
Størrelse. Hvis det f. Eks.ved Prisregulering forlanges af
en Fabrik, at den kun maa tjene 10 pCt., kan Fabrikken
ikke fastlægge sit Kalkulationsgrundlag uden forud at
kende Forholdet — •
A
Ved X = 2 A skal der brutto tjenes 10 • 100 . = 60
Øre paa hver Krones Omsætning og ved X = 10 A skal
der brutto tjener 10 -j- 100 . = 20 Øre paa hver Krones
Omsætning. For X = 100 A skal tjenes 10 -(- 100 . =
11 Øre paa hver Krones Omsætning. Man maa altsaa for
at naa de 10 pCt. Fortjeneste forud skønne over det For-
hold—, som Aaret skal give. Helt rigtigt kan dette ikke
gøres, og Kalkulationsgrundlaget bliver altsaa heller ikke
rigtigt.
Hvis 100— er betydelig i Forhold til den flxerede
idet y betyder de samlede Udgifter pr. Kr o-
n e s () m s æ t n i n g o g C betyder den direkte
Udgift pr. Krones Omsætning. C er i Alminde-
lighed konstant, i det mindste, naar der regnes med kalku-
lerede Priser, da Kalkulationen jo netop bestaar i at give
et konstant Forhold mellem de direkte Udgifter og Ud-
, . B
salgsprisen, altsaa C=—<1. Er f. Eks. C = 0,80, gives
direkte 80 Øre ud pr. Krones Omsætning og Bereg-
ning s a v a n c e n er 20 pCt. eller 1 — C.
Avance kan Fejlen blive betydelig. Prisregulering ad denne
Vej kan derfor kun give brugelige Resultater, naar de faste
Udgifter omsættes mange Gange, som det f. Eks. er Til-
fældet i Kommissionshandel, Mæglervirksomhed o. lign.
1 Industrien omsætter man de faste Udgifter saa faa
Gange, at Metoden bliver unyttig, idet der for Forbrugerne
let kan tabes mere end vindes, thi Metoden kan let svække
Producentens Interesse for Besparelser.
Man hører undertiden i en sammensat industriel Virk-
somhed. at de enkelte Afdelinger ikke skal give noget Over-
skud, men de skal alle med Fortjenesten 0 sælge deres