Lidt Om Rationelle Priser

4 Produktion til Salgsafdelingen, som besørger det køb- mandsmæssige i denne Henseende og skaffer Virksomheden det egentlige Overskud. Her er allsaa ogsaa for Afdelingerne Tale om fikseret Avance, nemlig Avancen 0, og de samme Vanskeligheder som ovenfor melder sig. Det er kun Omsætningens Stør- relse, der bestemmer, om der kommer Overskud eller Un- derskud- Hvis der i vedkommende Afdeling kalkuleres med Forholdet C mellem de direkte Udgifter og Udsalgsprisen, er der kun een Omsætning, der giver f = 0 nemlig _ A X° ~ 1 — C Vi vender tilbage til Stykprishyperblen, hvor Omsæt- ningen var Abscisser og Procent af Udsalgsprisen var Or- dinater. med Slutlinien for at give Mulighed for Avance, og vi læg- ger den gennem det Punkt, hvor Ordinaten Xo skærer Hy- perblen. Men hvor stort skal Spillerummet være fra X til Xo eller fra Xn>ax t’l Xo, det er Dagens brændende Spørgsmaal, naar det ikke reguleres af Konkurrencen- Og under Konkurrence kræver Opgavens rigtige Løs- ning som sagt et medfødt Instinkt. Størrelsen fmax, som ses paa Figuren er det Antal Pro- cent af Omsætningen, altsaa den Procent af Vareprisen, som gaar til: 1) Tab ved mangelfuld Fyldningsgrad. 2) Fortjeneste for Virksomheden. Det førstnævnte er ikke tilstrækkelig paaagtet. Det er nemlig overordentlig store Værdier, der aarlig gaar tabt ved mangelfuld Udnyttelse af Virksomhederne. --C-1—5—T—5—I—<L 5 § § S Eig. 3. T i V i $ % l j Vi omtalte det før, da der var Tale om Rabattariffer, Dumping o. lign., hvor meget der kunde vindes ved bedre Fyldningsgrad. Men man kan jo lige saa godt sige, at det faktisk tabes, ved at man undlader at vinde det. Det er ofte store Værdier, men de kan være vanskelige at tage op. Den første Betingelse er dog, at man ser dem. Det vilde ogsaa være i høj Grad i Forbrugernes In- teresse, om alle Virksomheder blev udnyttede saa meget som muligt. Vi saa det før, da der var Tale om Salg af Elektricitet, hvorledes Forbrugerne kunde profitere samti- dig med Værket- Det Stykke fniax, som ligger mellem Hyperblen og Slut- linien længst tilhøjre, det er som sagt delt i to Dele, nemlig: Ligesom de direkte Udgifter C før var tegnet under Figuren, lægger vi dem nu øverst, og vi opnaar derved et lettere Overblik over det, der sker, naar man forandrer Kalkulationen. Kalkulationen afhænger nemlig af Stør- relsen C, der jo angiver Forholdet mellem direkte Udgifter og Udsalgspris. 1 — C er det Antal Ører, man lægger paa de direkte Udgifter for al faa en Krones Omsætning. Forholdet mel- lem 1 — C og C altsaa ------1 j er Kalkulations- avancen eller det Antal Procent, man skal lægge til de direkte Udgifter for at faa Udsalgsprisen. 1 Eksempel: G = 0,75; 1 — C = 0,25; — — 1 = 0,33. f er paa Figuren Avancen i Procent af Omsætningen, og det ses, at den er langt fra konstant, og at den først be- A gynder ved Omsætningen Xo = ------— . 1 — Det ses paa Figuren, at Avancen »f« er afhængig af, hvor man indlægger Slutlinien y = 1 — C. At lægge Slut- linien rigtigt ind kræver medfødt Instinkt i merkantil Hen- seende. Den nedre Grænse er jo godt nok bestemt, idet den teoretisk laveste Da'kningsavance jo erXin!lx, men saa lavt kan man ikke komme ned, da det kræver Maksimums- produktion og ingen Fortjeneste. Begge Dele er umuligt, og vi maa derfor skønne over den sandsynlige Omsætning X Xniax- Men det kan da heller ikke gaa at lægge Slut- linien ind der, hvor Ordinaten gennem X skærer Hyperb- len. saa bliver der jo ingen Fortjeneste. Man maa højere op rortjeneste til Producenten og Tab ved mangelfuld Fyldningsgrad. Det ses let, at det kan være Forbrugeren ligegyldigt, om Pengene gaar til det ene eller til det andet. Politisk og socialpolitisk har man dog ofte (bevidst eller ubevidst) hellere set, at Værdierne tabtes, end at de tjentes eller reddedes fra Tab. Man kaster sig ensidigt over Fortjenesten i Stedet for at skride ind mod det, der spil- des, og som kunde være tjent, og som fra et Forbruger- standpunkt er ganske sideordnet med Producentens For- tjeneste. Det er en stor Fejl, thi samfundsmæssig set er det af stor Betydning at redde Værdierne fra Tab. Tag f. Eks. et Par Producenter, som sælger samme Vare til samme Pris. Den ene er dygtig og tjener Penge, de andre er mindre dygtige og lader det, den første tje- ner, gaa til Spild og daarlig Fyldningsgrad. Da deres Pri- ser er ens for de samme Varer, kan man ikke sige, at den førstes Fortjeneste er røvet fra nogen, snarere er de an- dres Tab røvet fra Samfundet. Men Samfundet er for l’iden saa mærkelig indrettet, at det skrider skarpere ind mod de dygtige end mod de udygtige, der ofte anses for bedre Borgere, fordi de ikke risikerer at blive »Kapitali- ster«. Vi kom bort fra Figuren, hvor vi saa, at det krumme Areal over Hyperblen indeholdt Mulighederne for Fortje- neste eller de spildte Muligheder ved for daarlig Udnyttelse. Disse to Ting bør fra et Forbrugerstandpunkt behandles som sideordnede, saaledes som Figuren anviser det- Hvad Forbrugerne kan og bør interessere sig for er, at Summen af de Procenter, der tjenes, og de Procenter, der tabes ved