Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

NOBSKE KUNSTFORHOLD. ning af Bestyrelsen for den midlertidige offentlige Tegneskole«, som i mellemtiden var blit grundet. Sammen med 18 sammenlånte malerier af gamle mestere omfattede udstillingen billeder af de »nulevende forfattere« Johan Dahl, H. A. Grosch og Capi- tain og Portraitmaler Munch. Forresten var udstillingen udfyldt med den svenske Major Carpelans og Maler Flintoes »Udsigter og nøiagtigen tegnede Prospecter af Norges skjønne Fjeld- og Alpenatur«, saml med arbeider af elever på den offentlige Tegneskole, blandt dem Thomas Fearnley.1) I 1818 var Tegneskolen oprettet, i 1822 udvidedes den til en Kongl. Tegne- og Knnstskole, som fik et årligt statsbidrag på 3000 spd. Iler virked Munch, Grosch og i mange år (til 1851) Flintoe som lærere. 1 1834 fik skolen nyt reglement og navnet Den kongl. norske Knnstskole. Med skolen var et midtpunkt for de spredte bestræ- belser sat, og åbenbart udgik der adskillig impuls fra tegneskolens kreds.2) I 1836 grundedes, rimeligvis på professor Dahls initiativ3) og efter indbydelse af lektor Schweigaard og boghandler Joh. Dahl Kunstforeningen i Christiania — « for ved private Kræfters Forening at virke til at vække Kunstsands«.4) Fjorten dage før Schweigaards indbydelse fremkom, havde pastor Riddervold fremlagt for storthinget et udførlig motiveret forslag om al grunde et Nationalgalleri, og tiltrods for de politisk bevægede lider og kirkekomiteens forkastelse blev virkelig dette forslag med 14 mod 38 stemmer bifaldt af det overordentlige storthing den 29. december 1836. Dermed var 1000 speciedaler årlig sikret det vordende Kunstmuseum.5) t) Udstillingens katalog (Boecks bibliothek i Videnskabernes selskab, Trondhjem) viser, at enkelte gamle billeder, som senere er havnet i Kunstmuseet, prydede denne den 2den kunstudstilling i Kri- stiania. Således anføres et billede »fra Amsterdam« af Lucas van Leyden, der ikke er andet end Jan van Heydens vakre prospekt fra Haarlem (Kunstmuseet no. 106). Videre nævner katalogen to stilleben af en ubekjendi maler, hvoraf det ene er identisk med Hondecoeters udmærkede galleri- billede (no. 104), mens det andet (med en kakadue) synes at være gåt tabt. Af andre mestere nævner den visselig lidet pålidelige katalog Philip Roos, Antonio Ganale, Zuccarelli, Joseph Vernet og Salvator Rosa. 2) Ifølge reglementet var det skolens øiemed »ved Undervisning i Tegning og Modellering samt ved Foredrag af Mathematikens Elementer ni. m. at bidrage til Haandværksstandens Dannelse, samt tillige at give dem, der agte at danne sig til Kunstnere, Leilighed til at erhverve sig Færdighed i Tegning, og i sin Direction at danne et Kunstselskab, hvis Bestræbelser skulle gaa ud paa at udbrede Kunstsmag.« 8) Se I, side 22, samt udførlig i Auberts bog om Professor Dahl s. 306 IT. 4) I den på generalforsamling 13. nov. 1836 vedtagne Plan for foreningen heder det i § 1: »Foreningens Midler anvendes til Anskaffelse af Kunstværker. Disse fordeles aarligen ved Lodtræk- ning mellem Medlemmerne.« I Schweigaatds Indbydelse (Bilag til den Consliliilionelle 22. april 1836) antydes en videre plan med oprettelsen af et fasl galleri af kunstværker, som foreløbig blev opgit af hensyn til oprettelsen af Nationalgalleriet. s) Se nærmere i prof. dr. L. Dietrichsons værdifulde lille bog om Det norske Nationalgalleri, dets Tilblivelse og Udvikling, Chr.ania 1887.