Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

KUNSTFORENINGS-STRIDEN. 1 N. GUSTAV WENTZEL ET BILLEDHUGGERATELIER (1883). Også i 1877 og de følgende år blev direktionen gjenvalgt: en overlæge, en kgl. fuldmægtig, en skolebestyrer, en høiesteretsadvokat og en arkitekt (af dem, som ikke var allfor meget kunstner); ikke engang blandt suppleanterne støder man på et malernavn. I 1880 fik misstemningen blandt kunstnerne ny næring gjennem en ny tilbagevisning af en talentfuld malers arbeide fra Kunstforeningens udstillingslokaler. Det var denne gang den unge Wentzel, det gik ud over; netop som hans gedigne talent havde erhvervet ham den største respekt blandt kunstnerkameraterne, blev han vist døren i Kunstforeningen. Dette havde tilfølge, at kunstnerne stilled krav om ind- flydelse på direktionens sammensætning. »Da man på generalforsamlingen skulde skride til valg, forlangte maler F. Thaulow ordet for at henstille til foreningens medlemmer at vælge et par kunstnere ind i bestyrelsen. Da man var så heldig at have et par ældre malere, som var villige til at påtage sig hvervet, foreslog han [for- sigtigvis] at vælge disse, D’Hrr. Collett og Nicolaysen, og som suppleanter Arbo og Lorch. Fra kunstnerne såvel ude som hjemme vilde der komme billeder af større værd, når de vidste, at deres billeder blev bedømt af fagmænd og kunstnere. Der var i foreningen kommet billeder, som aldrig 136